NielsLauritsHøyensLevned_1872

369 og Dronningen i Spidsen indfandt sig i den festlig smyk­ kede »Figursal«, hvor Antikernes hvide Skikkelser stod al­ vorlige mod de sortklædte Vægge, medens den kolossale Buste af Bissen, som Peters i denne Anledning havde udfort, fra Salens Inderste beherskede det Hele. Ploug havde skrevet et Par herlige Sange, og Heise sat Musik dertil; Heyen skulde holde Talen. I flere Dage gik han og syntes, han maatte forberede sig derpaa; han vilde dog i det Mindste sætte Momenterne op for sig; men det var ham ikke muligt at samle sine Tanker. Dagen kom, og han var endnu lige nær. Saa gik han sig en Spadseretur, og en Times Tid før Festen skulde begynde, satte han sig op i et Værelse hos Konstakademiets Forvalter, for at se at faa Ro paa sig. Han var altsaa, hvad man i Almindelig­ hed vilde kalde uforberedt. Dog dette vidste Ingen uden han selv; men hvad Alle saa, det var, at han mødte — i Frakke. Der var dem, der fandt det i høj Grad an­ stødeligt, at han ved en saa festlig Lejlighed, hvor Kongen var indbuden, traadte op uden at være iført den reglemen­ terede sorte Kjole med lange Skjøder. Høyen bar aldrig dette smagløse Klædningsstykke; det faldt ham derfor heller ikke ind ved en saadan Lejlighed, hvor hans dybt bevægede Hjerte knap kunde rumme de alvorlige Tanker, han skulde udtale, at tænke paa at tilfredsstille en forfængelig Modes Fordringer. Men der var vel heller Ingen, som ikke glemte Frakken, da han hørte Talen. Den var ikke lang; men det var en simpel, storslaaet Skildring, som efterlod et uudsletteligt Indtryk. Ingen Stenograf har optegnet Ordene; men Hovedindholdet ville vi dog prøve paa at gjengive efter Hukommelsen og efter Dagbladenes Referater. Det var omtrent Følgende:

24