NielsLauritsHøyensLevned_1872

313

smeltede.« £Men »Manglen ligger i, at Konstnerne, lokkede ved de store og kjække Træk, hvorunder disse Guder op­ træde, og ved den nye Symbolik, der udtalte sig i dem, søgte at skabe en Gudeverden for end de tilfulde kjendte det historiske og folkelige Liv, som modtog sit Lys fra den, men ogsaa lod det straale tilbage paa den«, »at det endnu ikke stod klart for Konstneren, og vel heller ikke for dem, der stillede Opgaverne, at disse ikke skulde løses ad den symbolske, men ad den historiske Vej, at vi ikke vilde have Tempelstatuer at tilbede, men Fremstillinger af det Liv, der i liere af vore Mytlier rører sig med ejen­ dommelig Styrke, Vemod, Overgivenhed, og fremtræder med Træk, som vi hverken møde i græsk eller christelig Konst«. »Hvad Religionen hist formaaede at gjøre, det ville vi her haabe af Nationalitet og Historie.« Ligesom Høyen var en af de Første, der holdt Fore­ drag i Skandinavisk Selskab, saaledes var han ogsaa en af de Sidste. Den 7de April 1852 gav lian der en smuk Skildring af den talentfulde, altfor tidlig bortgangne Maler Johan Thomas Lundbye. Han var ogsaa en af Medstifterne af det Nordiske Litteratursamfund, som i Begyndelsen af 1847 dannede sig*) for at udbrede Kundskab til Nordens ældre Litteratur, navnlig ved at udgive nordiske Oldskrifter i gode og let overkommelige Udgaver, ledsagede med Oversættelser eller med de til en fuldstændig Forstaaelse nødvendige Oplys­ ninger, et Selskab, der under en beskeden Form har

*l Stifterne vare V. Bjerring, 11. N. Clausen, H. Frederiksen, K. Gislason, M. Hammerich, N. Hoyen, A. F. Krieger, N. M. Peter­ sen, B. Pjetursson, J. F. Schouw, P. G.Thorsen, L. Ussing, N. L. Westergaard.