NielsLauritsHøyensLevned_1872

312 vegne! Har da Norden ingen ejendommelig Historie og Poesie? Eller har Folket ingen Trang til at se den udtalt igjennem Konsten? Vistnok have vi modtaget Konsten fra det klassiske Hellas og fra dem, der indenfor Ohristendom- men have sugt at fortsætte Hellenernes Konst, og fjernt være det fra os at ville bortvise det rige Stof, som græsk og christelig Oldtid har overleveret os. Men lige saa lidt tør vi opgive vort egentlige folkelige Liv, og, skal Konsten komme til Kræfter iblandt os, ikke blot faa Skinnet deraf, da maa den slaa sine Rødder dybt i Folkets Tilværelse. Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grund­ træk, det er det Stof, hvoraf den Konst, som vi have mod­ taget fuldvoxen udenfra, maa gjenfødes iblandt os, dersom den ej skal staa som et forstenet Aftryk. Først da kan Folket i den gjenkjende Ben af sine Ben og Kjød af sit Kjød, og den vil blive det kjær, som Barnet for Moderen, naar dets Træk vækker hellige, dybtindprægede Minder.« Betingelsen for at en saadan Konst kan fremkomme, er en inderlig Overensstemmelse mellem Konstneren og hans Publikum. Konstneren skal ikke søge og jage efter nyt Stof, men fremstille hvad Folket kjender og elsker og ved- kjender sig. Vejen er endnu lang og ubanet. Sandsen maa skjærpes for det Store og Hjemlige i den os omgivende Natur, for det Ejendommelige i Nordboens Ansigtstræk og Sæder. Uet er det samme Folk, der lever i disse Egne, som det, der levede for tusende Aar siden; de gamle Heltes Træk ere nedarvede paa Nutidens Sønner. Det tør ikke nægtes, at de Forsøg, der hidtil ere gjorte paa at fremstille Nordens gamle Guder, ikke ganske tilfredsstille os, at »de mangle Enhed i Støbningen, og man let opdager fremmede Bestanddele, som blot ere tilsatte, ikke sammen