NielsLauritsHøyensLevned_1872

283 højere Betydning, som Høyen altid havde været gjennem- trængt af; han havde ikke de historiske eller techniske Kundskaber, ikke det fine -Øje, som Høyen var i Besiddelse af. Han anerkjendte ogsaa sin Collegas Overlegenhed i denne Henseende, og naar Talen var om ældre Malerier, sluttede han sig altid ganske til ham. Anderledes med de nye Malerier af danske Konstnere, hvoraf Billedgalleriet hvert Aar skulde indkjøbe nogle. Her anlagde han en anden Maalestok end Høyen, og deres Domme vare tidt saa afvigende, at det var vanskeligt at enes, men — enes skulde de, og Høyen slog tidt af paa de strængere For­ dringer, lian mente der burde stilles til Nationalgalleriets Indkjøb, naar det kunde ske uden Forurettelse af betyde­ ligere Konstværker. De stadige Forretninger delte de imellem sig saaledes, som det faldt naturligt. Regn­ skabsvæsenet besørgedes væsentlig af Thomsen, det konst- neriske Tilsyn med Samlingen, Billedernes Bevaring og Ophængningen af Høyen. I denne sidste Henseende var der Meget at gjøre. Billedgalleriet paa Christiansborg var, som vi have sét, nylig opstaaet ved en Forening af det gamle Konstkam- mers Malerier med en Del Billeder fra de andre kongelige Slotte. Etatsraad Spengler havde med stor Iver sammen­ draget alt dette; han havde tilvejebragt en Samling af 900 Malerier, hvori omtrent 450 Malere vare repræsen­ terede. Han havde forfattet et stort »raisonneret« Kata­ log derover, hvori Billedernes (virkelige eller antagne) Fortrin fremhævedes, ofte i stærke Toner. Samlingen var ordnet efter Skolerne, den romerske, florentinske, neapoli­ tanske, lombardiske, venetianske, flamske, hollandske, franske og tyske Skole, samt de danske Mestere. Mange