NielsLauritsHøyensLevned_1872

282 som paa, hvor vanskeligt det maatte være for ham at komme ud af det med sine ringe Indtægter. Hoyen selv var aldeles uvidende om at Nogen havde villet tjene ham paa en saadan Maade; ham selv kunde det aldrig falde ind at ønske eller endog modtage en saa afhængig Plads som en Privat-Bibliothekars. Prinsen følte sig i høj Grad skuffet, da Høyen ikke kom for at bede ham om det, han havde tænkt, men ønskede noget hélt Andet, en Pladsr som han unægtelig, naar man saa paa Kundskab og Dygtighed, var den Nærmeste til at erholde, men som dog var halvvejs besat med en Anden. Denne Anden var Justitsraad Thomsen, der allerede i flere Aar havde været den svagelige Spengler adjungeret. Det venlige Smil, hvormed Prinsen havde modtaget Høyen, forsvandt, da han hørte hans Ærinde, og han afskedigede ham uden noget bestemt Svar. Det gik imidlertid ikke godt an at forbi- gaa Høyen, naar han ønskede denne Stilling; man fandt derfor paa den Udvej at lade Samlingen bestyre af ham og Thomsen i Forening, ligesom tidligere af Spengler og Thomsen. Spengler døde den 1ste Marts, og tre Uger efter udnævntes Thomsen og Høyen til sideordnede Inspec- torer ved Maleri-Samlingen, hver med en Gage af 400 Rdl. Thomsen og Høyen vare, som vi have sét, gamle Venner, men de vare saare forskjellige., og ikke mindst med Hensyn til de Sager, de nu skulde bestyre i Forening. Thomsen var den ivrige og snildt beregnende Samler, hvem vort Fædreland i denne Henseende skylder saa overordenlig Meget; men det var ham ligesaa kjært at sysle med en Møntsamling, en Oldsags-Samling eller en ethnografisk Samling, som med en Samling af Konstværker; han havde ikke det ideelle Syn paa Konsten og det Begreb om dens