NielsLauritsHøyensLevned_1872

279

Dronnings Vedkommende deres Gravmonument i Bordes­ holm. Alt dette var nu saare godt, men — over 500 Male­ rier, over Halvdelen af Samlingen var skudt til Side; kunde dette være rigtigt? Spurgte man Høyen om hans Hjertens Mening, saa mente han, at de genealogiske Malerier paa Kobber (d. e. Kongerne fra Dan Mykillati til Valdemar Atterdag) burde sælges til en Kobbersmed, at over Halvdelen af hvad der var paa Lærred eller Træ burde brændes, og kun den mindre Del deraf ophænges paa Loftet, for mulig at benyttes til et eller andet histo­ risk Vink; men han havde vel vogtet sig for at gjøre et saa radicalt Forslag; han havde kun foreslaaet, at disse Bille- der alle skulde hensættes i Magazinet.- Men selv dette, syntes man, var en besynderlig Adfærd. Slotsforvalteren blandt Andre kunde ikke tro, at alt dette var Jux, og da det traf sig, at et Par yngre dygtige Konstnere netop opholdt sig paa Frederiksborg, fik han dem overtalt til at gjennemse den udskudte Masse. Han havde, om man vil, den Triumf, at de udpegede 3 — siger tre — Stykker, som de syntes nok kunde fortjene at ophænges, et -Ønske, som Høyen ogsaa, efter at være gjort opmærksom derpaa, efterkom, men alle de andre 500 maatte ogsaa de erklære for aldeles uværdige dertil. Disse Klager vare imidlertid komne vidt omkring, og forbitrede Høyen den Glæde, han ellers maatte føle over det heldig tilendebragte Arbejde. Han vidste med sig selv, at han havde arbejdet alvorligt, og han glædede sig til at Folk skulde se, hvilken smuk og anselig Samling der var kommen ud deraf. Konstakademiets Præses, Kronprins Christian var naturligvis en af de Første, der vilde se