NielsLauritsHøyensLevned_1872

277 dom ; og nu fik man — en lille Bagbygning til Slottet, der syntes at maatte knuses ved Siden af dettes svære Masse. Men Sagen var jo afgjort. Thorvaldsen havde modtaget den kongelige Gave; man turde ikke fornærme Majestæten ved at afslaa den, saa meget mindre, som man ikke kunde faa nogen passende Grund uden igjennem Kongen. Man havde altsaa intet Andet tilbage end at sørge for at Bygningen ved sit konstneriske Værd og oharakteristiske Ydre sondrede sig saa stærkt fra det store Slot, at man kunde se, at det var en selvstændig Bygning. Det var saa heldigt, at Bindesbølls Plan, der ved sin sind­ rige Fordeling havde vundet Thorvaldsens Bifald, ogsaa i denne Henseende ydede hvad man kunde ønske. Høyen talte med Iver for den, og den blev ogsaa i Slutningen af 1839 endelig antaget. Et vrangvilligt Forsøg, der blev gjort paa at standse det begyndte Bygningsarbejde, faldt frug- tesløst til Jorden; det gik rask sin Fuldendelse i Møde, saa at Bygningen ved Thorvaldsens Tilbagekomst fra Rom i ■ / October 1842 kunde modtage ham under sit Tag. I 1837 var man endelig kommet saa vidt paa Frede­ riksborg, at man virkelig kunde begynde paa Ordningen og Ophængningen af Samlingen. I tvende Somre tilbragte Høyen flere Maaneder paa Slottet. Han havde sin Hustru hos sig, og de levede et lykkeligt Liv sammen paa den gamle romantiske Borg imellem Minderne om Fortidens Glans, om Fortidens Konst og Historie, og i denne skjønne Natur, som selv den flygtigste Besøger fatter Kjærlig- hed til. Hauch havde ikke den Glæde at se Arbejdet fuldendt; han døde den 26de Februar 1838. Det var til hans Efter