NielsLauritsHøyensLevned_1872

276

sikret, thi hvad der krævedes mere, vilde Staden Kjøben- havn udrede. Det er noksom bekjendt, hvorledes Thorvaldsens Testa­ mente nu endelig blev bragt i Orden, og han selv ankom, til Kjobenhavn den 17de September 1838, længselsfuldt ventet, og mere end kongelig modtaget. Nu ønskede man hans egen Medvirkning til Bestemmelsen af Planen og Pladsen til Museet; men Thorvaldsen vilde nødig blande sig i disse Spørgsmaal. Han var af Naturen en beskeden Mand, og han ønskede helst, at Modtagerne selv afgjorde,, hvordan de vilde gjøre Ære af hans Gave. Uheldigvis, syntes disse Forhandlinger ikke at kunne komme til noget endeligt Resultat uden hans Medvirkning. Spørgsmaalet om Pladsen havde især voldt Vanskelighed. Hetsch’s Project, at benytte Marmorkirken, var, selv om det havdø været virkelig hensigtsmæssigt, dog altfor kostbart. At kjøbe en Grund, havde man ikke Raad til; man syntes, Staten maatte kunne afse en Byggeplads. Man tænktø paa Rosenborg Have, paa Esplanaden ved Toldboden og andre Steder; men dertil behøvedes Kongens Samtykke, og i v Hoffets Kredse gjordes der Modstand imod ethvert af disse Forslag. Endelig overraskedes man ved at høre, at Kong Frederik VI en af de sidste Dage i Aaret 1838 havde tilbudt Thorvaldsen den bagved Christiansborg Slot liggende Bygning, hvor Museet nu er, og Thorvaldsen havde modtaget den. Det synes som om Collin selv, mis­ tvivlende om at faa Ende paa Sagen paa anden Maade, har gjort Kongen dette uheldige Forslag. Høyen og med ham Størstedelen af Indbyderne var meget mis­ fornøjet med dette Valg. Man havde liaabet at kunne rejse et Monument, der strax ved det første Syn kunde vise sig som en i sit Slags enestaaende Konstens Hellig­