NielsLauritsHøyensLevned_1872

274 bydelse«. Han begynder her med at skildre, hvorledes den verdensberømte Konstner hang ved sit Fædreland, hvor det var hans -Ønske at tilbringe sit Livs Aften; Canova havde bygget en Kirke i sin Fødeby; Thorvaldsen havde skjænket sin Fødestad alle sine Skatte »ikke til død Pragt, men til at vække og skærpe Sandsen for Kon­ stens Skjønhed og høje Betydning.« Man havde hist og her hørt Bemærkninger som denne, at det var dog ikke Andet end Gipsafstøbninger, Thorvaldsen forærede os; om Skatte kunde man kun tale, naar det havde været Mar- morfigurer. Høyen nævner ikke udtrykkelig slige taabe- lige Indvendinger, men for at oplyse de Uvidende, for­ klarer han nærmere Billedhuggerens Fremgangsmaade. Han gjør opmærksom paa at Modellen ikke er at sammenligne med det farveløse Forarbejde, som Maleren kalder en Carton, men er et afsluttet og fuldstændigt plastisk Arbejde; »Thorvaldsens Modeller forholde sig paa lignende Maade til hans støbte og udhugne Værker, som Rafaels berømte Vandfarvemalerier i Hamptoncourt til hans Arbejder i Olie og a fresco.« Han bemærker, at netop hos Thorvald­ sen maatte man lægge særlig Vægt paa Modellerne, thi det var ikke ved den techniske Behandlings Færdighed eller Ynde, at havde vundet sin Berømmelse, men ved Compositionens Skjønhed og Sandhed, ved den rene Stil og den ægte konstneriske Selvfornægtelse, der gik igjennem hans Arbejder. Og hertil knyttes da en Del lige saa sande og dybtfølte som tiltalende Bemærkninger om den store Konstners Virksomhed. Endelig gjør han opmærksom paa at det ikke var enhver Bygning, der kunde afgive et passende Opbevaringssted for disse Konstskatte. Hedenske og christelige Emner burde ikke blandes sammen; Kolosser