NielsLauritsHøyensLevned_1872

273

at skjønne paa den Lykke, der er vederfaret os, og at vi ikke skulle ligesom tillade Andre at tilegne sig den Æ re , der til­ kommer os. Længe tor vi heller ikke betænkelige tøve med hvad vi ville gjøre. Halvtredsindstyve Aar ere allerede henrundne, siden Thorvaldsen modtog Akademiets første opmuntrende Belønning, og kunne vi end fortrøste os til, at han gaar en kraftig Oldingsalder i Møde, saa maa vi tillige erindre os, at vort Foretagende udkræver flere Aars Forberedelse og at vi maa sikre os imod den lammende Indflydelse, som et uventet Slag- plejer at medføre for den alt for Trygge. I Henhold til Ovenstaaende aabnes herved Subscription til et Mu s e u m f o r T h o r v a l d s e n s Væ r k e r . Det nærmeste Hjemed med denne Subscription er imidlertid blot at give vore Landsmænd og Landsmændinder Lejlighed til at tegne sig som bidragende, og en nøjere Angivelse af den fornødne Sum synes derfor overflødig, saa meget mere som den, uden at være grun­ det paa et fuldstændigt Bygnings Project, maatte savne den tilbørlige Paalidelighed. A t der udfordres betydelige Summer til Udførelsen af et saadant Monument, vil letteligen indsees ; men fordeles disse Summer paa en saa stor Del af Nationen, som vilde være ønskelig, for at det i Sandhed kunde blive et nationalt Mindesmærke, da vil Bidraget næppe blive besværligt for Nogen, især da det kan fordeles paa tre Aar. Heller ikke er nogen Grænse sat for Bidragets Størrelse, da det synes lige saa ubilligt at hindre den Rundhed, som flyder af større Evier, som at udelukke selv den ringeste Skjærv, der bydes med et velvilligt Sind. Men Høyen lod sigikke nøje dermed. En Sag som denne var saa aldeles ny her i Danmark. Jordbun­ den var ikke daarlig, men uden kraftigt og vedholdende Arbejde var det ikke at vente, at den skulde give nogen rig Høst. Han udgav derfor et eget Skrift »Om Thor­ valdsen og hans Museum i Anledning af den udstedte Ind- 18