NielsLauritsHøyensLevned_1872

262

Tid. Den danske Minister, Baron Selby’s Forekommenhed gav ham Lejlighed til at se den fine Verden og dens Sel­ skabelighed. Dette var behageligt nok, men det var ikke særlig hollandsk. Gik han derimod ud til Scheweningen, kunde han ret gjore Bekjendtskab med dette Hav, der paa én Gang er Hollands frygtelige Fjende og dets bedste Ven; han kunde paa samme Sted se de fattige Fiskeres strænge Arbejde og den rige og fornemme Verdens Badeliv; og i Leyden - - der studerede han ikke blot den fortræffelige Lucas’ Dommedag paa Raadhuset, men hans Fantasi for­ fulgte ogsaa Skridt for Skridt hin verdenshistoriske Belej­ ring, hvor det frihedselskende Folk holdt ud under de største Trængsler indtil Flodens Bølger bragte deres Frel­ ser. Over Rotterdam, Delft og Dortrecht gik han til Antwerpen, hvor han ankom den 1ste August. Det var næppe 6 Aar, siden Belgien havde losrevet sig fra Hol­ land; Minderne omKampen vare endnu friske, Lidenskaberne endnu ophidsede, og det forekom ogsaa ham, som om Mod­ sætningen imellem de tvende Dele af Nederlandene var overordentlig stor. Han var ikke længere i Alleernes og Kanalernes Land, i de trange Gader mellem de smaa, renlige og velvedligeholdte Huse; bredere Gader og større Pladse, med store, men ikke sjælden forfaldne Paladser omgav ham; de store Kirker med den pragtfulde katholske Cultus traadte i Forgrunden; og hvad Konsten angik, saa var det Rubens’ mægtige Skikkelse, der beherskede Alt. Han besøgte Briigge, Gent og Briissel; hver Stad havde sit eget Fysiognomi og sin egen betydningsfulde Plads i Konsthistorien. Han havde gjerne dvælet der længere, men Paris stod jo endnu tilbage, og Sommeren nærmede sig sin Ende.

Made with