NielsLauritsHøyensLevned_1872

261

tilstrækkelig godt Lys. — Høyen havde nok ønsket at lære det hollandske Familieliv at kjende, ligesom han i det foregaaende Aar var bleven bekjendt med det engelske, men han havde ikke Anbefalingsbreve eller Forbindelser, der kunde aabne det for ham i nogen større Udstrækning. Desto mere uforstyrret levede han i sine Studier, og han havde sin store Glæde af at se paa Staden og det Liv, der bevægede sig i den. Denne gamle, tætbyggede By var saa malerisk, naar Solen faldt hen ad de lange Kanaler med de talrige Broer og med de grønne Træer langs med Siderne, medens de smalle Gader laa i en dyb og dog gjennemsigtig Skygge. Kanalernes Stank glemte han rent, naar han saa "paa disse smaa renlige Huse med de blank polerede Trapperækværker, med den lille Gaard og Have, der her højt oppe i Norden kaldte Pompeji tilbage i Erindringen. Dette Liv paa Kanalerne og i Gaderne, af Handlende og Forretningsfolk om Hver­ dagene, af pyntede Børn om Søndagene, af Kaffehusgjæster og af hele Familier efter endt Dagværk, anslog ogsaa sydlige Toner. Vistnok manglede her ikke raaere Træk. De berusede eller ikke berusede Karle og Piger, som om Aftenen støjende drog igjennem Gaderne, havde noget Fra­ stødende, men, sagde han undskyldende, det var jo kun et enkelt Træk, ligesom det uhyggelige Jødekvartér var et enkelt Kvarter af Byen. Høyens Ophold i Amsterdam blev kun afbrudt ved et Par Udflugter til Haarlem, hvor den Teylerske Stiftelse krævede hans Studium. Denne nette og venlige By med sin rige Blomsterflor syntes ham Idealet af hollandsk Ren­ hed og Hyggelighed. Den 8de Juli kom han til Haag, hvis betydelige Konstskatte atter fængslede ham i længere

Made with