NielsLauritsHøyensLevned_1872

197 Charakter og Betydning, som han (Høyen) havde, og for hvilken han havde troet at kunne arbejde. Han havde ment at kunne gavne ved kritisk at behandle Samlingen, saavel med Hensyn til dens historiske som til dens arti­ stiske Interesse; dette Arbejde forekom ham fra nu af næsten overflødigt. Brevet slutter med disse Ord: »Da jeg nu ikke har paatrængt mig Commissionen, men skylder min Optagelse i samme ene og alene Deres Excellences for mig saa smigrende -Ønske og Tillid, saa heder jeg allerærbødigst, at Deres Excellence vil have mig fritaget for al videre Deltagelse i Commissionen, da jeg selv uden­ for samme jo gjerne vil yde Deres Excellence den ringe Tjeneste, som staar i min Magt.« Slig en Adfærd var man ikke vant til i Regjeringens Kredse. Især Finantsministeren, Møsting, fandt, at det var en Uforskammethed uden Lige at kritisere Regjerin­ gens Ansættelser og i den Anledning frabede sig et konge­ ligt Commissorium; men efterhaanden lykkedes det Collin og Andre at berolige ham og faa ham til at indse, at Høyen i Grunden havde Ret, eller i alt Fald var uund­ værlig. De tagne Bestemmelser bleve naturligvis ikke forandrede, men man bad Høyen indstændigt om dog at foretage den »Revision« af den tilstedeværende Portræt­ samling, som man nu havde indsét var nødvendig, og Høyen gav efter. Han udbad sig kun, hvad der behøvedes for Arbejdets Udførelse, nemlig at man vilde overlade ham et Værelse paa Slottet selv og udlaane ham dels do Forteg­ nelser over Malerierne, som Commissionens ældre Med­ lemmer havde forfattet, dels den store Samling af kobber- stukne Portræter, som Conferentsraad A. Müller i sin Tid havde samlet, og som opbevares paa det Kongelige Bibliothek