NielsLauritsHøyensLevned_1872

196 havde altsaa alle Heyens Forestillinger været frugteslese; man fastholdt endnu det gamle uforstandige Princip; den »Copist« Plads, som han efter Hansens Død havde haabet skulde være begravet for bestandig, var atter kaldt til Live, og de faa Midler, man kunde raade over, skulde atter bortkastes til unyttige Arbejder i Stedet for at an­ vendes til den absolut nødvendige Conservation af Male­ rierne og til mulige Indkjøb af Originaler. Han tvivlede ikke længe om hvilken Beslutning han burde tage, og skrev faa Dage efter et Svar til Overhofmarskalen af føl­ gende Indhold. Med Hensyn til Spørgsmaalet om hvilke Portræter der manglede i Samlingen, bemærker han, at han ikke er Historiker, men, forsaavidt som de af Professor Vedel-Simon- sen forfattede Lister ikke skulde være tilstrækkelige, anbe­ faler han at benytte Etatsraad Werlauffs Paad i denne Henseende. Med Hensyn til Angivelsen af hvor de mang­ lende Original-Portræter fandtes, som skulde afcopieres, lover han nøjagtigt at meddele Alt hvad han enten nu vidste, eller paa sine fremtidige Rejser i Danmark maatté kunne opdage; men han maatte tilstaa, at i mange Til­ fælde vidste han Intet og havde ikke stort Haab om at faa nogen Oplysning. Med Hensyn til Portrætmaler Jen­ sen, glædede han sig over at den kongelige Naade var faldet paa en Konstnerfamilie, der næppe befandt sig i de heldigste Kaar, og han tvivlede ikke om at Jensen vilde udføre sit Hverv mere samvittighedsfuldt end Hansen; men han tillod sig at tilbagekalde i Hans Excellences Erindring, hvad han oftere mundtlig havde udviklet for ham, at denne Maade at fortsætte Samlingen paa, ved Copier, ikke stemmede med den Anskuelse af Samlingens