NielsBrocksHandelsskole_1888-1938

anden Grund tilbage i Løbet af de nærmest følgende Aar. Der fandt saaledes en Fornyelse af Lærerstaben Sted. Medens en stor Del af Læ re rne tidligere kun havde haft Undervisning som Bibeskæf­ tigelse, blev det nu mere og mere Lærere af Fag, der knyttedes til Skolen. Flere af dem havde i Forvejen virket ved Købmandssko­ len og havde der skaffet sig Øvelse og Erfaring med Hensyn til H an ­ delsskoleundervisningen, og at de fleste af dem havde gjort denne til deres Livsgerning betød, at der ofredes langt mere Tid og flere Tan ­ ker paa Udbygningen af Undervisningen, end der havde været Mu­ lighed for under de tidligere Forhold. At det var faste Lærere, der nu virkede ved Skolen, betød ogsaa, at der mellem dem og Eleverne kom en nøjere Kontakt end før, og det blev min Opgave, da jeg ved Overflytningen var blevet Overlærer ved Skolen, at sørge for, at de daglige Forhold blev lagt saaledes til Rette, at baade Lærere og Elever befandt sig vel der. Ved sit Studium af Handelsskoleforholdene i andre Lande blev det Forstander Jacobsen klart, at Skolen bar sit Navn med Urette. Ved en Handelshøjskole forstod man en højere Læreanstalt, hvor H an ­ delsvidenskaben dyrkedes efter lignede Metoder som dem, der an­ vendtes ved Universiteternes Undervisning. Det var ikke mere Til­ fældet i Niels Brocks Handelshøjskole, og han fik derfor gennemført, at Navnet i 1911 blev forandret til Niels Brocks Handelsskole. Der­ ved blev Skolen placeret rigtig udadtil og frigjorde sig for den noget uheldige Klang, „Handelshøjskole“ efterhaanden havde faaet her­ hjemme, ved at det anvendtes selv af private Handelsinstitutter, der kun havde to eller tre Maaneders Kursus i de forskellige Handelsfag. Forstander Jacobsen stilede imidlertid højere. Naar Eleverne gik 2 Aar i Niels Brocks Handelsskole, efter at de havde gaaet et Aar i Realklassen, havde de gaaet 3 Aar i Skole efter Mellemskoleeksamen, altsaa lige saa længe som i Gymnasierne, og hvorfor skulde de saa i Grunden ikke lige saa godt have Adgang til Universitetet som Stu­ den te rne? Under Paavirkning af denne Tanke omlagde han i 1909 Skolens Undervisningsplan i almendannende Retning og ud fra den 45