NielsBrocksHandelsskole_1888-1938

en planmæssig Undervisning knyttedes valgfri Forelæsninger i spe­ cielle Fag, hvorved Arbejdet kunde faa et vist handelshøjskolemæssigt P ræg . Ogsaa han tænker sig, at Skolen kan blive et Grundlag for dem, der vil gaa over i Udenrigstjenesten, men for dem maa der da indrettes specielle Forelæsninger, efter at de har gennemgaaet Sko­ len. Det blev imidlertid aldrig til noget. Forstander Jacobsen var ogsaa ivrig for at udnytte Skolen til Ud­ dannelse af Handelsskolelærere. Han vilde optage Folkeskolelærere med tilstrækkelige Sprogkundskaber og lade dem gennemgaa Skolen. De vilde derigennem faa et saadant Kendskab til Handelsfagene, at de vilde egne sig godt til Handelsskolelærere, naar de senere fik An­ sættelse som Kommunelærere rundt omkring i Købstæderne. Der blev gjort et Forsøg, men det førte ikke til noget Resultat og blev der­ for opgivet. Det var nemlig dyrt at gennemføre, da man maatte regne med, at skulde man faa Folkeskolelærere til at tage denne Ekstraud- dannelse, maatte de baade have Skolegang og Ophold gratis. Ideen var i øvrigt meget tiltalende, men var langt forud for sin Tid. At ofre saa meget paa Uddannelsen af Handelsskolelærere kunde ikke gen­ nemføres dengang, og kan det næppe heller endnu. Den nye Skole, der var kommet ind under Forstander Jacobsens Ledelse, optog ham stærkt, og han ofrede megen Tid paa at sætte sig ind i Forholdene i Udlandet og skrev en Del derom for at fremme Forstaaelsen af den Betydning, en højere Handelsskoleuddannelse kunde faa for Købmandsstanden. Uden Betydning var dette ikke for Skolens Trivsel, og den Agitation, man i øvrigt satte i Gang for at øge Tilslutningen til den, skaffede den flere Elever. Det vilde imid­ lertid næppe have betydet noget ud over de første P a r Aar, var Sko­ lens Undervisning ikke blevet reorganiseret. Det slaas nu fast, at „Undervisningen vil helt igennem blive plan­ lagt med det praktiske Liv for Øje“ . Handelsfagene og Sprogunder­ visningen stilles i Forgrunden, og der kommer i disse Fag en Række nye Lærere til, der er indstillet paa at modernisere Undervisningen. Det var kun forholdsvis faa af de tidligere Lærere, der fulgte med over i Købmandsskolen, og de fleste af dem trak sig af den ene eller 44

Made with