NielsBrocksHandelsskole_1888-1938

Rede for sin Stilling, og da der ikke var nogen, der kunde sætte nogen Plet paa hans Redelighed, døde Angrebene efterhaanden h e n ; men det varede noget. De blev fra Aviserne ført frem i Rigsdagen, hvor en saa betydende Mand inden for Socialdemokratiet, som K. M. Klausen var i Skolespørgsmaal, tog dem op. Den Skævhed, der var i Ordningen, blev senere rettet, uden at der paa noget Punkt havde kunnet siges Dr. Møller noget paa. Angrebene rejste imidlertid en vis Uro om De Brockske Handels­ skoler, og denne søgte Angriberen nu at udnytte. Tilgangen til Sko­ lerne var jo ikke .saa stor som ventet, og navnlig søgtes de af for­ holdsvis faa fra Provinsen. Grunden dertil var naturligvis, at Op­ holdet i Hovedstaden var for dyrt. For nu at give Provinsens unge fremadstræbende Handelsmænd Adgang til at faa denne videre- gaaende Uddannelse søgte man i 1894 Staten om et T ilskud; og der blev i 1895 bevilget den Kr. 6000,— , som skulde anvendes til Fri­ pladser til Elever fra Provinsen. Der meldte sig imidlertid ikke saa mange Elever derfra, at hele Beløbet kunde finde Anvendelse, og da Skolens Økonomi ikke var for god, indgik man i 1899 til Ministeriet med et Andragende om, at de 6000 Kroner maatte blive ydet som et almindeligt Tilskud til Skolernes Drift, dog saaledes at Pengene for­ trinsvis anvendtes til Fripladser til Elever fra Provinsen. Rigsdagen gik imidlertid kun med til at forandre Bevillingen saa­ ledes, at den ogsaa for Fremtiden kun maatte anvendes til Fripladser fortrinsvis til Elever fra Provinsen. Der var dog derved aabnet Ad­ gang til ogsaa at give Elever fra København Fripladser. De Brockske Handelsskoler blev imidlertid stadig fulgt med kri­ tiske Øjne af deres faste Angribere, der, da Angrebene i Aviserne ikke førte til de ønskede Resultater, søgte at paavirke Politikerne for at faa Sagen frem i Rigsdagen, og det lykkedes. I Samlingen 1906—07 gjorde K. M. Klausen opmærksom paa, at der blandt de statsunder­ støttede Elevers Forældre fandtes Grosserere, Skovridere, P roprie­ tærer, Apotekere og Provster. Det var naturligvis ikke givet, at de var rige Folk, fordi de beklædte saadanne Stillinger, men han til­ føjede, at „saalænge vi ikke faar Oplysning om det modsatte, er 35