NicolaiEigtved_1924

134

for citerede »Überschlag«. E igtved har indset Forbedrin­ gen i dette, som Pavillonerne frembragte, og har i Overens­ stemmelse hermed ændret sin oprindelige Plan saaledes, at han fr a Bygningens Hovedetage og opefter har borttaget det Stykke, der indeholder Vinduesfagene No. 3, 4 og 5 fra Gaden, hvorved Palaisernes 2 sidste V induesfag fr a Gaden kunde omdannes til de a f Tuscher foreslaaede selvstændige Pavilloner. Det er denne Tegning, der nu findes i Kobber- ( stiksamlingen. (Det er dog ikke den endelige Plan, hvilket kan ses ved en Udmaaling a f Hovedbygningens Dimensio­ ner. Medens denne nemlig ud imod Pladsen er bleven op­ ført i en Længde a f 74 1/ 2 Alen og en Dybde a f 30 3/ 4 Alen, har Eigtved , da han forfærdigede den nævnte Tegning, endnu holdt sig til »det foreskrevne Maal«, nemlig 7 2 Alen i Længden. Dybden har han derimod allerede paa Tegnin­ gen forøget fr a 24 til 29 1/ 2 Alen.) Men iøvrigt har han haft en klar Forstaaelse a f Svaghederne ved Tuschers Fo rslag og har derfor i sin ændrede Plan i næsten et og alt fastholdt Enkelthederne i Udseendet fr a sin oprindelige Tegning (i Bregentveds A rk iv ), og i sin Arkitektur, saa vidt det kan ses, intet antaget a f Tuschers Fo rslag — , og saaledes staa Palaiserne den Dag idag, (med Undtagelse a f den senere foretagne Forhøjelse a f Løngangene). V i ville nævne nogle a f de vigtigste a f Enkelthederne i henholdsvis E igtveds og Tuschers Forslag, der belyse F o r ­ trinnene i den førstes Plan frem for den sidstes. Det P rin ­ cip, hvorpaa E igtved fr a første Begyndelse har lagt Hoved­ vægten, og som han har fastholdt indtil Palaisernes endelige Opførelse, va r Principet om, at disses Udløbere, der jo iføl­ ge Pladsens otte-kantede Form maatte komme til at sprin­ ge frem foran Hovedbygningen, kun maatte danne en na­ turlig A fslutn ing paa denne, men ikke komme til at domi