NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

92 Nationalmuseet. ved nogle indledende Ord, eller naar lian lagde den store Guldring om Halsen paa en lille fattig Pige. Der hørtes da naturligvis meget, som kun kunde siges i Forskningens Barndom. Foroven i Dørkarmen mel­ lem Bronze- og Jernalderen var ophængt en Økse, dei er a f je r n , overtrukket med et Lag a f Bronze, og som nu vides at være fra Vikingetiden. Her standsede Thom ­ sen og sagde: »Men — her er nu noget a f det allei- mærkeligste; det viser Overgangen fra Bronze- til Je rn ­ alderen.« Men i en sjælden Grad lorstod han at finde de rette Ord til enhver. En Gang, fortælles det, kom han dog til kort. Der indfandt sig en Bonde med en stor Kugle a f broget G las, der dengang blev be­ tragtet som en stor Sjældenhed, idet den antoges at være fra Bomertiden, medens den i Virkeligheden er venetiansk og fra den nyere Tid. Thomsen blev meget glad, men sagde blot: »Den skal han have en Rigsdaler fo r« ; men Bonden havde set Blinket i Øjet og svarede, at han vilde have det dobbelte. E fter mange Ophævelser blev der sagt ja ; men nu skulde Prisen være een Gang saa høj. T il sidst maatte Thomsen rykke ud med et klækkeligt Beløb. Og det var knebne T ider; man var nødt til en Gang at købe Udstillingsskabe til Museet paa Auktionen efter en Hattemager. Stigende var atter Museets T ilvækst i den føl­ gende Periode, som var præget a f J . J . A. Worsaae ( f 1885). F ra 1866 til 189 1 var Forøgelsen over 20,000 Numre, altsaa c. 800 om Aaret mod tidligere c. 540. Museet blev fuldstændig omordnet, den plan­ mæssige Fredlysn ing af Fortidsminderne kom i Gang, Landets arkæologiske Undersøgelse paabegyndtes, Kirkerne og deres Inventarium blev undersøgt og restaureret. Men først og fremmest blev den viden-