NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

9. Nationalmuseets Grundlæggelse og senere Udvikling. 9 1

balder og Reklame, ogsaa det, at Døren altid er aaben for enhver, og at alle finder samme imøde­ kommende Modtagelse. Thomsen var ret egenllig Museumsmand og Sam­ ler, men ikke Skribent. »Ordningen og Sammenstil­ lingen i Museet var hans Forfatterskab«, som det er blevet sagt. Han var en fremragende og ejendomme- lig Begavelse, navnlig med et medfødt, fint og skarpt Øje for alle Arter a f Arkæologi og Kunst. Disse sjældne Evner var det, som gjorde, at den 28-aarige Handelsmand blev Nyerups Efterfølger som Sekretær i Oldsag-Kommissionen, og sandt var det, naar Nye- rup senere skrev om ham : »Mage til ham til saadan en Post findes ikke i syv Kongeriger.« Han maa have været en ualmindelig handledygtig Mand, siden han fik dannet og opstillet ikke blot den danske' Oldsagsamling, men ogsaa de andre Stalssamlinger, som dette nedenfor skal omtales. Thomsens anselige og fængslende Personlighed var paa sin Plads overalt. Der taltes om den fuld­ endte Værdighed, hvormed han udførte en arkæolo­ gisk Sendelse fra Frederik d. VII til Napoleon d. III. Da Prinsesse Caroline første Gang kom i Prinsens Palæ, efter at Samlingerne var indflyttet, ytrede hun, truende med Fingren, til Thomsen: »Og det var Dem, som jagede min Faders gamle Venner ud herfra« (i Prinsens Palæ havde der hidtil været Bolig for Mænd, som stod Hoffet nær). Men Thomsen tog Prinsessen lempelig bagom og drejede hende mod Skabene med et: »Her skal Deres kongelige Højhed se!« Man skulde iagttage Thomsen i Museet om Søndagen, fulgt af den brogede, lyttende Skare, naar han holdt det mærkelige Stykke, som han vilde forklare, bag paa Ryggen, medens han spændte Opmærksomheden