NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

86 Nationalmuseet. han skrev senere i sit »Levnetsløb«, at saa fast over­ bevist, som ban for Resten var om, at det var en god Sag, ban havde at føre, saa maatte han dog til- staa, at han kun ansaa Projektet for et fromt Ønske, hvis Virkeliggørelse ikke var at vente. »Hvor over­ rasket maatte jeg altsaa blive, da det viste sig, at jeg havde berørt en Streng, som gav Genklang i alle Dannemænds Hjerter.« Man begyndte nemlig at til­ sende ham Oldsager; de første kom i Oktober 1806 fra Provst Scliade paa Mors. »Det kan ikke andet end inderlig røre enhver tænkende dansk Mand«, saaledes skriver han til Nyerup, »at erfare vore Old­ sagers uheldige Skæbne. Gid der dog snart maatte, efter Deres Plan, tænkes paa at indrette et National­ museum. Med første Skibslejlighed giver jeg mig den Frihed at anbefale Dem Resten a f mine Oldsager.« • Hvad der saaledes indkom, anbragte Nyerup paa Universitetsbiblioteket, hvor han var ansat, og arbej­ dede saa ufortrøden videre. I Begyndelsen a f Aaret 1807 skrev ban i en Avis om et Besøg i København i Aaret 1837 — altsaa tredive Aar frem i Tiden, og heri hedder det, at »en a f de slørste Mærkværdig­ heder i Kongestaden, som først og fremmest bør nævnes, er det danske Nationalmuseum. En hel Række Værelser paa Slottet er indrømmet dertil. For 30 Aar siden foreslog Nyerup i sin Bog om Fædrelandets Mindesmærker fra Oldtiden denne skønne Idé. Længe har det varet, førend den blev realiseret — — men nu,den er udført, ligner den en stolt E g , der vokser langsomt og blomstrer desto længere. Danske Hædersmænd kappes om at for­ herlige dette Museum; frivillig frembærer enhver sin Skærv paa Nationalhæderens Alter; hvad der fordum laa adsplittet i enkelte Mænds Gemmer, skjult for