NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

søgelse a f Samsø, men maatte opgive det paa Grund a f Modvind. Nyerup drog paa Fodrejse til sin Fødeø i 1805; men hvad han fortrinsvis søgte, var kort forud tilintetgjort, og selv blev han Vidne til ny Ødelæggelser. Han vendte hjem fyldt a f Sorg »over den utilgivelige Skødesløshed, hvormed man overalt i Riget behandlet- vore Oldsager og Mindesmærker, der dog afgiver de bedsle Bilag til Fremstillelsen a f hvert Aarhundredes Aand og Kulturens Afvekslinger i vort Fædreneland«. Pennen var ham straks i Haanden: »Naturligvis blev den Tanke i høj Grad levende i min Sjæl, hvor nød­ vendigt og nyttigt og hæderligt det vilde være, om vi hos os fik anlagt et Museum for nationale Min­ desmærker«. Og Indholdet i dette Museum kunde den klartseende og lærde Mand i Aaret 1806 angive væsentlig svarende til, hvad det senere er blevet. Det ser jo ud som en pludselig Indskydelse, lige hastig modtaget og fremsat. Men længe havde det sikkert staaet klart for Nyerup og for hans Omgivel­ ser, hvor lidt Fortidsminderne var kendt, og hvor meget de vilde kunne yde, naar de samledes og ord­ nedes. Ingen havde dog udtalt det. Selv siger Nye­ rup, at han bestyrkedes hertil af, hvad der allerede dengang var gjort andetsteds, i Sverige og Frankrig, for Bevaringen a f Fortidslevningerne. Men Nyerups Plan var noget ganske andet og fuldt selvstændigt, hvad der ses alene deraf, at Udlandet først langt senere fik Museer a f samme Art som vort og da efter dets Forbillede. Der faldt Ord om, »at naar Kongen i Steden fol­ den begærede Museumsbygning blot gav Professor Nyerup en Skuffe til at gemme sine Oldsager i, saa vilde han have mere end Plads nok til dem«. Og selv var Nyerup ikke langt fra at mene det samme; 9. Nationalmuseets Grundlæggelse og senere Udvikling. 85