NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

76 Nationalmuseet. Sølv, Metal og anden Skat, som ingen sig vedkender, tilhører, som Danefæ, Kongen alene, saa bevilges dog til Opmuntring for de Undersaatter, som noget saa- dant opdager, at hvo som tinder gamle Mønter og andet, som formedelst dets Æ lde eller særdeles Beskaffen­ hed a f nogen Rarhed kan anses, skal, imod at samme til Rentekammeret behørig indsendes, derfor a f Kon­ gens Kasse nyde efter dets Værd fuldkommen Be­ taling«. Hermed fik Danefæ-Bestemmelsen den Form , som senere har været gældende; den sigter ikke blot til Værdimetal, men navnlig til Sager, som har Betyd­ ning ved Æ lde og Sjældenhed, og at just dette menes, fremgaar yderligere deraf, at der tilsiges Finderen fuld Betaling. Saa længe det gamle Kongelige Kunstkammer bestod, gik Danefæet fra Rentekammeret til denne Sam ling; men efter dens Ophævelse og efter at alle de Oldsager, den indeholdt, og ogsaa Danefæet var indlemmet i Nationalmuseet, indsendes Fundene d i­ rekte hertil. Sager a f Guld og Sølv vurderes a f Mø nt­ og Stadsguardeinen, og Beløbet tilstilles Finderen fra Museet, med et passende Tillæg efter Fundets arkæo­ logiske Betydning og efter alle nærmere Forhold. Den store Sølvkedel fra Gundestrup, der fandtes 189 1, bestod udelukkende a f Værdimetal til det betydelige Beløb a f 118 8 K r.; dette udbetaltes med et Tillæg a f 100 Kr. Solbilledet fra Trundholm, fremdraget 1902, var overvejende a f Bronze, medens Guldet kun havde en Værdi a f 80 K r.; der udbetaltes da til Finderen ialt 500 Kr. F ra det Kongelige Kunstkammer modtog Natio­ nalmuseet i 1844—45 omtrent 100 Stykker Danefæ; men herimellem var intet ældre end Kristian d. IV.