NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

7. Fredningsværket og Landets arkæologiske Undersøgelse. 69

lighed hos dem, som ejer Jorden i Danmark, fra den største Besidder til den mindste Husmand. Thi dem har man at takke for, at tiere Tusinde Fortidsminder ligger værnede for alle kommende Tider. Smaat be­ gyndte det, nu just for 100 Aar siden, med et lille Antal særlig mærkelige Monumenter. Saa kom de % store Jordejere og bandt sig frivillig til at bevare alt, hvad der fandtes baade paa Hovedgaard og Gods. Men rigtig Fart tog det først, da Gaardejeren og Hus­ manden kom til, og især i de senere Aar. Foruden alt hvad der ligger paa Statens Jorder, beløber An­ tallet af fredlyste Monumenter fra Oldtiden sig ved Udgangen af Aaret 1 9 0 6 til 4 6 6 5 , og heraf er 3 24 3 tilkommet i Løbet af de sidste 16 Aar. De som endnu betænker sig, vil komme med efter- haanden — i alt Fald Sønnerne. Thi et mægtigt Eks­ empel til Efterfølgelse giver, hvad der allerede er ud­ rettet. Bedre og bedre forstaar man Betydningen af, at hver Egn bevarer sine Minder. Det mærkelige i, at Oldtiden gennem dem strækker sig ned indtil vore Dage, kommer til at staa klarere. Bestandig nødigere ser man de Minder fjernede, der hører til paa den Jord, man har kær. Det er en modtagen Arv, som man ikke vil forøde. Men at det er et stort Oiler, som bringes, er klart, naar man saaledes binder sig selv og senere Ejere, selv om det kun er til ikke at øde­ lægge. Og man er i Tvivl, om Offeret er størst hos Husmanden, hvor en eneste Høj ligger paa den knappe Jordlod, eller hos Lensgreven paa Bregentved, hvor de 25 fredlyste Høje breder sig ind paa Plænerne foran Slottet. Det er vel saa, at naar baade den første og den sidste lader Granitstenen med Frednings­ mærket F M (Fredet Mindesmærke) sætte paa deres Grund, da maa man beundre begge i samme Grad.