NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen
70
Nationalmuseet.
Det bedste og tillige det mærkeligste ved hele denne Sag er dog det, at den er fremmet ad Friv il lighedens Vej, og at heller ikke de kære Penge har haft noget at sige. Frit og klart bragles Offeret for de gamle Minders og for Landets Skyld. Meget be- „ tegnende for den danske Folkekarakter er det, at Fredningssagen slet ikke lod sig fremme paa anden Maade, hvad der ogsaa har været forsøgt. Den konge lige Oldsag-Kommission, som først tog Arbejdet op i Begyndelsen af forrige Aarhundrede, kunde — før Grundloven — virke ved en Slags Befalinger. Kan celliet forordnede uden videre, at de og de Mindes mærker skulde fredes. Men dette trængte ikke ind hos Befolkningen; man fik paa denne Maade ingen Interesse for Fredlysningen, og meget heraf er siden ubemærket forsvundet. Senere engang, ior en Snes Aar siden, var man efterliaanden kommet ind paa ofte at give en dog kun ringe Godtgørelse for Fredlysnin gen; men dette bragte kun bestandig stigende Vanske ligheder — heller ikke var der jo Midler dertil. Først da det rent og klart blev udtalt, at der ikke kan køb slaas om Forfædrenes Gravhøje, og at der ikke skal tjenes Penge paa Fortidens Æresminder og de histo riske Steder, først da tog Fredlysningen Fart. Den er nu en Folkesag, der har sin Rod dybt i den bedste Grund. Hvad der frivillig er fredet, vil ogsaa frem tidig blive værnet. Den store og den lille Jordejer betænker sig ikke længere paa at underkaste sig de samme strenge Fredningsbestemmelser med Bødestraf, idet de indser, at der kun saaledes opnaas Sikkerhed for kommende Tider. Vel bliver der ogsaa nu under særlige Forhold ydet en Godtgørelse; men hvor ringe et Omfang dette har, fremgaar af, det kun har fun det Sted ved 46 af ialt 1 83 6 Monumenter, der er
Made with FlippingBook