NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

64

Nationalmuseet.

indløber; hvor indtrængende og stærke, det vil skøn­ nes a f nogle tilfældig valgte Eksempler. Fra Tjæreborg: »I mange Aar har jeg med Sorg set paa Ødelæggelsen af vore smukke Gravhøje. Hist og her er der skredet ind mod Vandalismen ; men i Reglen fortsættes Ødelæggelsen, og i de sidste 2 0 Aar er mange forsvundet her paa Egnene. Fra Fredericia: »Der er 1 1 Høje, og disse til­ hører Sognefogden. Han oplyste mig om, at en Be­ drager for nogle Aar siden henvendte sig til ham og opgav at være udsendt af Museet. Han fik Tilladelse til at grave ud, men forsvandt med Byttet efter at have udgravet alle Højene paa 3 nær. Jeg synes, at sligt Hærværk er skandaløst«. Fra Drammelstrup: »Tillad at jeg henvender mig til Dem angaaende en Vandalisme, der er ved at fore- gaa her paa Egnen, og som næppe burde ske i vor oplyste Tid. Et Par Arbejdere har i disse Dage været ved at udgrave en Høj — kun for egen Fortjenestes Skyld — for at kaste de fundne Sager paa Mar­ kedet og muligvis i fremmede Opkøberes Hæn­ der, og derved gaar jo det videnskabelige Udbytte tabt«. Fra Herning: »Det er forResten ærgerligt og harme­ ligt, som vore Gravhøje bliver ødelagt, ikke mindst ved, at omstrejfende Personer — jeg er stærkt fristet til at kalde dem Gravrøvere — rejser om­ kring og faar Lov til at grave i Gravhøje, og hvad disse Personer saa finder, gaar jo tabt for vore Museer«. Fra Asbo: »Det er desværre meget almindeligt her omkring, at man overlader til Spekulanter at rode i Gravhøjene. Hvad der findes paa den Maade, gaar gerne helt tabt for Landet, og vedkommende Ejer