NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

6. Sagkyndig Undersøgelse og skamløs Højødelæggelse.

63

»Vi nærer den sikre Overbevisning, at Museet ikke forgæves vil henvende sig til den danske Regering og Rigsdag«. Denne Udtalelse havde 4 0 0 Underskrifter. Og den hjalp. Der opnaaedes fra 1893 af en aar- lig Bevilling paa 1 0 ,0 0 0 Kr., og hermed begyndte Undersøgelserne. Nogle af Hovedresultaterne er nævnt ovenfor; om det store Antal af Oldsager, der siden da er indgaaet i Museet, skal tales S. 9 4 . Det kan forstaas, at en ny og rig Udviklingstid begyndte for Nationalmuseet og Oldforskningen. Men allerede fra 1 90 4 af blev Bevillingen nedsat med 2 0 0 0 Kr. — fordi Landet ikke havde Raad til at udrede Beløbet. Der synes slet ikke at have været Tvivl om den Ting; ingen Bemærkning faldt derom i Folkets Raad. Stakkels, fattige Larid, maa man sige, der ikke kan fortsætte med en Bevilling, der i Udlandet er blevet betegnet som »meget beskeden«. Tilmed bliver jo Beløbet omsat i Værdier, der ligger i Folkets Skatkammer, som Museet med Rette kan kaldes. Pengene bliver i Landet, idet de gaar til Rejser, Arbejdsfolk og Erstatning for Ulempe paa Jord og til Godtgørelse for de fremdragne Oldsager. Tbi selv­ følgelig maa Ejerne ikke have Tab af, at der graves paa deres Grund, og Værdien af det fundne skal ud­ betales. Med det nedsatte Beløb har det ikke længere været muligt fuldt at overkomme alle Henvendelser til Museet om at foretage Undersøgelser, skønt det dog burde være saa, at intet vigtigere Fortids­ minde forsvinder uden at blive tilbørlig undersøgt. At dette ogsaa er den almindelige Mening, det viser de mange Klager over Højødelæggelser, der bestandig