NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

62

Nationalmuseet.

den almindelige Interesse for Museet. Fra en stor Kreds af Landets bedste Mænd rettedes der en Op­ fordring til Museet om at søge Statsmidler til at fore­ tage Udgravninger, hvor nødvendigt var. »Det frem­ adskridende Agerbrug«, hedder det, »medfører, at ikke alle Fortidslevninger kan bevares, og man bliver da overalt i Landet med Sorg Vidne til, at Oldtidsmin­ der forsvinder, uden at der bevares af dem det, som dog kunde og burde reddes:, de Oldsager, de inde­ holder, og Beretningen om deres Ydre og Indretning. Vi erkender fuldt ud, at Museet ogsaa paa dette Punkt har ydet alt, hvad der stod i dets Magt; men lige saa klart har det været os, at de Midler, som staar til Raa- dighed, langtfra strækker til. »Dag for Dag jævner Spaden Fylden fra Højene ud over Marken; Ploven skærer gennem Urnen paa Oldtidens Gravplads. Dyssen bliver ryddet og Borg­ volden udjævnet, uden at Stedet forinden er blevet underkastet en sagkyndig Undersøgelse, fordi Midlerne til at foretage Udgravninger for ikke var til Raadig- hed. Saaledes udrives jo samvittighedsløst de Blade af den eneste Bog, som indeholder Kundskaben om vore Forfædres L iv og Færden, og Skaden vil senere aldrig kunne udbedres. »Denne sørgelige Ødelæggelse af vore Fortidsmin­ der i stort Omfang uden forud foretagen Undersøgelse bør sikkert ikke finde Sted. »I Erkendelse heraf er det, at vi undertegnede, som kun er faa blandt de mange, der tænker som vi, herved tillader os indtrængende at rette den Op­ fordring til Nationalmuseet, at det vil søge Midler til tilfredsstillende Undersøgelse af saadanne Fortidsmin­ der, som kan ventes at ville blive ødelagte i en nær Fremtid.