NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

5. Opofrende Venner og farlige Fjender.

5 1

vogtes vel, naar de fremkommer; der skal forstandige Øjne til at se, hvorledes de ligger, Dømmekraft for at skønne om, hvad der har Betydning, Besindighed og Selvovervindelse for at standse i rette Tid, saa- ledes at Museet kan foretage Undersøgelsen. Hvad der i saa Henseende ydes af Landbefolkningen, for­ tjener ligefrem Beundring; det vidner tydelig om, hvor oplyst, forstandig og brav den er. Med sand Begejstring, med den varmeste Anerkendelse og med dyb Taknemlighed vil Nationalmuseet altid tale om Landboernes Medvirken ved Opdagelsen og Sikringen af Fundene — der menes just dem, som slaar med Træskoene dybt i Muld og Mose og med de stærke, snavsede Hænder om Spadeskaftet. Et Par Eksempler valgte i Flæng. Der blev skaaret Tørv i Dystrup Mose, en halv­ anden Mils Vej fra Ryomgaard Station, da en af Ar­ bejderne i c. 3 Fods Dybde bemærkede en Haandfuld korte Kviste, nogle af dem flækkede. Der hører noget til at lægge Mærke til en saadan Ubetydelighed, til at opsamle det, undersøge det og se, at det er tildannet af Menneskehaand, og til saa ikke at kaste det bort, men tværtimod lægge det til Side velforvaret i et Hul med en Tørv over. Saa gravedes der videre, og der fremkom da straks inden for Stedet, hvor Kvistene havde ligget, de her afbildede Stykker af et Hjul, Fig. 2 3 . Ogsaa disse optoges med Omhu, og Med­ delelse indgik til Nationalmuseet. Det var noget højst mærkeligt, som her blev fundet. Der er forud engang i det nordlige Italien fremdraget et saadant Hjul, som dog ikke kunde bevares; det laa sammen med mange andre Sager, der angav Tiden. Dels herefter, dels af andre Grunde kan Dystrup-Fundet henføres til Stenalderen, medens 4 .*