NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

50

Nationalmuseet.

Der er da intet Modsætningsforhold mellem Pro­ vinsmuseerne og Nationalmuseet, men tværtimod Sammenhold og dermed følgende Samarbejde. De første er i rask Udvikling, hvert paa sin Grund ; men ogsaa det fælles Landsmuseum faar, hvad det behøver til sin Vækst og til Fremme af Studierne. Fra Begyndelsen af har Forholdene saaledes været gode og gunstige, og de er det endnu. Det nævnes i Udlandet gentagende med Beundring, hvorledes alle i Danmark staar samlet om Nationalmuseet og den dertil knyttede Forskning: de andre Museer, Samlerne og Befolkningen i det hele. En vis Bevægelse har der været heri, som tydelig kan udlæses af Museets Pro­ tokoller; den afspejler den almindelige Udvikling gennem de hundrede Aar. Først var det navnlig Præster, Godsejere og højere Embedsmænd, som var Museets frivillige og interes­ serede Hjælpere; saa kom Læger og Apotekere til, saa Skolelærere og Landmaalere. Den Interesse, som Kong Frederik d. VII nærede for Oldsagerne, havde kun en forbigaaende Betydning; men varig og overordent­ lig vidtrækkende har den Indflydelse været, som Høj­ skolen har udøvet. Vel havde Landbo.erne tidlig været med; men først i vor Tid er de kommet fremmest i Rækken. Nu er det bag Harve og Plov, i Mosen og Grusgraven, at man finder Museets og Oldforsk- ningens bedste Venner. Og vel at mærke kloge og oplyste Mænd, der kan og vil mere end den daglige Dont. De har en klar Opfattelse af, hvad de kan være for National­ museet, og i Virkeligheden skylder dette dem saare meget af, hvad det er blevet til. Det kommer jo nemlig an paa andet end at faa selve Oldsagerne ind til Museet. Findestedet skal opdages; Fundene skal