NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

5. Opofrende Venner og farlige Fjender. 49 portal. Men en kort Udtalelse af Museets Ønske om at faa dette vigtige Stykke blev øjeblikkelig besvaret med, at det nok var tænkt, at Museet gerne vilde have Stenen, og at den skulde blive kørt til Stationen. Den er nu opstillet i Museets Forbal og ses her i Fig. 2 2 . Da de mange Museer efterhaanden rejste sig om­ kring i vore Byer, kunde det se ud til, at de paa en Maade vilde kile sig ind mellem Befolkningen og Nationalmuseet. Den overleverede Anskuelse om, at Oldsager burde indsendes til Nationalmuseet, maatte naturlig løsne sig ; det stedlige Museum maatte fange Interessen. Saaledes var der Fare for, at Hoved­ museet skulde hæmmes i sin Udvikling og vor Old- forskning gaa i Staa. Men den Anskuelse er dog endnu almindelig, at det gamle, store Museum, der er Moderen til alle de andre, og som er Midtpunktet i Forskningen, bør have de særlig mærkelige og viden­ skabelig betydningsfulde Fund. Selve Provinsmuseerne har anerkendt dette. Allerede i 1861 gav Museet i Viborg et smukt Vidnesbyrd om Sammenhold og Offerberedvillighed ved at indføre følgende Bestemmelse i sine L ove : »Kommer Selskabet i Besiddelse af sjældne og vigtige Genstande, som fortrinsvis egner sig til Opbevaring i den store nationale Samling i København, vil det anse sig pligtigt til at afhænde disse til hin Samling, i alt Fald mod at erholde andre passende Sager i Bytte«. Senere er Bestemmelser af lignende Art blevet vedtaget a f alle de andre større, offentlige Museer, i Hjørring, Aalborg, Randers, Aarhus, Herning, Kol­ ding, Ribe, Odense, Køge, Maribo og Rønne. Kun de smaa og nylig dannede Institutioner indtager endnu en afventende Holdning. S o p h u s Mü l l e r : Nationalmuseet. 4