NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

5. Opofrende Venner og farlige Fjender. 45 et eget Videnskabsfag. Men dette er først og fremmest sket ved Befolkningens Medvirken. Vistnok er der fundet Hjælp og Støtte hos Statsmyndighederne; men lidet havde det nyttet, og heller ikke vilde det vel være opnaaet, om Befolkningen ikke havde været med, og hovedsagelig er Museet dannet ved de mange enkeltes Bidrag til dets Forøgelse. Et ganske enestaaende Forhold er det, at Museet har vokset sig stort væsentlig ved Gaver. Mellem Fin­ deren og Museet var der fra Begyndelsen af ikke Tale om Køb og Salg. Sagen ordnede sig paa anden og højst ejendommelig Maade. Finderen indsendte Oldsager til Museet som Gave, fordi han ønskede, at de skulde opbevares der, idet de da kom paa rette Plads. Det skete af fri Vilje; men der var tillige en Følelse af, at det paa en Maade var en Skyldighed, som man ikke kunde unddrage sig. Det var næppe Lovbestemmelsen om Danefæ, som fremkaldte denne Følelse, der har været saa ud­ bredt, at det endnu kan høres paa Landet, at Oldsager jo skal indsendes. Som Danefæ er der nemlig, hvad nedenfor skal omtales, bestandig kun blevet krævet visse Sager. Naar det almindelig betragtedes som en Pligt at indsende i alt Fald vigtigere Fund, var det sik­ kert, fordi der bestandig saa ivrigt blev opfordret der­ til af Museets mange Venner og Hjælpere, fordi det indsaas, at det var rigtigt saaledes, og fordi det var almindelig Skik. Halvt om halvt blev det til en Lov, som Folket gav sig selv. Fra sin Side modtog Museet alt, hvad der saa­ ledes indsendtes som Gave, og bragte Finderen en varm Tak for hans Velvilje og Interesse. Men i Reg­ len nøjedes man ikke dermed. Naar Fundet havde Værdi, og naar Forholdene var saadanne, at Penge