NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

42

Nationalmuseet.

ikke kunde være gjort med Bronzeredskaber, men kun med Jern eller Staal. Da saa en Søndag den gamle Guldsmed aflagde sit sædvanlige Besøg i Mu­ seet, hvor hans skarpe Øje og kloge Hoved var kendt fra mange Samtaler, forelagde en af Museets unge Folk ham Sagen i hele sin Sammenhæng. Det be­ vistes for ham med videnskabelige Grunde, at man ikke kunde have haft Jern i Bronzealderen; det maatte da kunne udfindes, hvorledes Bronze kunde virke paa Bronze, og det skulde udfindes; dertil var han, Haandværkeren, just den rette Mand. Men Guldsmeden rystede paa Hovedet: det vilde vist ikke gaa. Allerede næste Dag kom han imidlertid med Forsøgsstykker i Haanden, der fuldt oplyste Sagen. Saa simpelt som det var, saa mærkeligt var det imidlertid. Man ser det deraf, at Tysklands store Metalteknikere paa ny mødte op med Erklæringer om, at Bronze umulig kunde arbejde paa Bronze. Senere er det dog blevet almindelig erkendt, at Haandværkeren virkelig havde udfundet, hvad Viden­ skabsmanden ikke havde kunnet se. Det er ogsaa tidligere blevet omtalt, at en Mand, der havde en Stilling som Andenlærer ved en jydsk Landsbyskole, fandt og selv rigtig bestemte det første Hvedekorn siddende fast i et Lerkar, hvad der siden har ført til den vigtige Paavisning af Korn­ avlen hele Oldtiden igennem (se S. 17 ). Den samme Mand har senere gjort flere andre gode Fund; saa- ledes har han i Jordfladen set og opsamlet en Mængde særdeles fine og spinkle Pilespidser fra Sten­ alderen af en egen Art, der hidtil ganske var und- gaaet Opmærksomheden her i Landet. — Denne Lærer og denne Guldsmed havde øjensynlig Evner