NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

4. Oldforskning ved Fagmænd og Lægfolk.

4 1

Men paa den anden Side — og dette maa stærkt fremhæves — er der det herlige ved Oldforskningen, at der er store Dele af Arbejdet, hvori enhver kan deltage, selv om han ikke har Kundskaber og Ud­ dannelse — men det særlige Anlæg for Sagen maa rigtignok ikke mangle. Det tindes dog ikke blot hos dem, der er blevet Videnskabsmænd, men ogsaa ret jævnlig ude i Befolkningen, hos en og anden, der sidder dybt i det praktiske Liv. For saadanne Be­ gavelser er en vis Del af Oldforskningen let tilgæn­ gelig, nemlig den, som vi foran omtalte S. 28 tig., be- staaende i Behandlingen af vore egne, danske Old­ sager, hver for sig og indbyrdes. Denne Part af Sagen har meget at sige, og Adgangen til Oldsagerne staar aaben for enhver, idet jo Museet er aabent, og idet de derved ansatte har til Pligt og til Glæde at bistaa enhver, der søger Kundskaber. Desuden er der jo mange gode Bøger paa Dansk om vor Old­ tid, af hvilke meget kan læres. Saaledes kan ogsaa den praktisk optagne Mand tage Del i Forskningen, først og fremmest til egen Glæde og Underholdning; han kan, idet han har Sagerne for sig i Museet, undersøge, hvorledes det hænger sammen med de For­ klaringer, der gives; men han kan ogsaa søge at tinde nyt, og han kan saaledes komme til at gavne Forsknin­ gen og føre den fremad, endog paa vigtige Punkter. Dette er jo ogsaa sket. Andetsteds er det fortalt, at en Haandværker i København fandt ud af, hvor­ ledes man i Bronzealderen udførte saadanne fine Ornamenter, som foran er afbildede S. 22 flg., og dette var dengang en vigtig Sag, idet man i Udlandet ikke vilde anerkende Thomsens Paavisning af en Bronzealder uden Jern (se herom S. 9 0 ). Man an­ førte derimod nemlig det, at saadanne Ornamenter