NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

150

Nationalmuseet. det har formet sig og vokset sig stort gennem 50 Aar (se S. 107). Det har ogsaa vokset sig fast. Der er over det indre, i disse mange gamle Rum og Sale og ovei den hele Museumsopstilling noget ganske eget, en Fred og Hygge, en Sammenpasning og Indlevet- hed, som minder om det gode gamle Hjem. Herved har Museet noget forud for alle de nye Huse, og dette er uendelig meget værd. Man kunde ikke flytte Mu­ seet bort, uden at meget gik tabt. Ind over Tilbyg­ ningen vil det gamle Hus’s gode Aand derimod let kunne brede sig. Naar den opførtes, vilde Museet faa et Hus, der passede for dets Tarv. Det er paa Tide nu, efter hundrede Aars Forløb; thi hidtil har der intet været gjort i denne Retning. Sine første halvhundrede Aar levede Museet endog paa Naade, i Rum, der tilhørte andre, og jagedes saa ud, naar man fik Brug for Pladsen. Som den grimme Ælling tilbragte Nationalmuseet sine lange Barndomsaar, fra 1807 til 1832, i et Rum dybest inde over Trinitatis Kirkes Loft, hvortil man kom ad Rundetaarns Snegletrappe og gennem Uni­ versitetsbiblioteket, som dengang henstod her. Det var hertil Oelilenschlåger hentydede, da han digtede om Rasmus Nyerup: »Gak op og ned i Taarnet. Du gaar ej Sneglegang«. Det var dette Museum, som H. C. Andersen 1826 skrev om i Digtet »Den rædselsfulde Time«, da han tænkte sig indelukket deroppe: »Fra Museet lød en Røst: hvad er her paa Færde? Og en Lanse traadte frem fulgt af tvende Sværde«. Det var her, at Thomsen fremstod og fik Tag i Be­ folkningen, som der blev skrevet derom i 1821; »Tors