NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

15. Museumsbygningen og Frem tiden. 151 dagen fra Kl. 11 til 1 forevises Oldsagskabineltet for enhver, som ønsker at se det. Hermed begyndtes 1819, og Hr. Kancelliraad Thomsen har glædet mange ved sin med Kundskab og Nidkærhed viste velvillige Bestræbelse for at gøre Museet saa gavnligt som muligt og med Talent at forevise og forklare, hvad det har«. Men dette Besøg var Biblioteket til Besvær, og efterhaanden fik det selv Brug for Pladsen. Museet blev sagt op, og i Øjeblikket vidstes det ikke, hvad der skulde blive af det. Men se, Ællingen var blevet til en ung Svane, der kunde søge sig Rede paa Kri- stiansborg Slot, der dengang stod under Bygning. Rigtignok var det en uhyggelig Plads i ganske raa Værelser og kun paa Opsigelse, saa snart der blev Brug for Rummene. Men det var dog Husly og til­ strækkelig Plads, og dette blev nyttet saa godt, at da Opsigelsen kom, fordi Kong Frederik d. VII selv vilde bebo denne Slotsfløj, var det en stolt og brusende Svane, der kunde gøre hele Midtpartiet af Prinsens Palæ til sit Bo, og sammen med den kom den hele Familie dragende, som den havde lagt sig til: den etnografiske Samling, Antiksamlingen og Møntsamlingen (S. 107). Det gamle fyrstelige Palæ fik imidlertid ikke nogen synderlig Forandring for at modtage Museet, fy ld t blev det straks; nu flere Gange fordoblet maa Sam­ lingerne have den Udvikling, de behøver, over den Grund, der rigelig ligger omkring dem. Og hvad vil der da være vundet? — En stor og smuk Fremtid for Museet og for Forskningen. Der vil blive Plads og Lys; alt vil nu virkelig blive til at se, og af mange paa een Gang, saa at Frem­ visning og Foredrag paa ny kan afholdes i Museet. Men først og fremmest vil der kunne ordnes og op