NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

2. Betydning for Videnskaben. 13 Visselig er det Museets sidste og højeste Maal at være til Belæring for alle, men dets første og dybeste Bestemmelse er det at tjene det videnskabelige Stu­ dium, og det første naas ikke uden det sidste; thi før Videnskabsmanden har arbejdet, kan Lægmanden ikke faa noget at vide. Saaledes er Museet baade populært og videnskabeligt, og det i samme Omfang og paa een Gang; det er kun to Sider af samme Sag, lige vigtige og uadskillelig forbundne. Nye og rig­ tigere Erkendelser kan Publikum kun faa fra Museums­ manden; men denne maa have nogen at bringe sine Opdagelser til, ellers var hans Arbejde unyttigt. Det samme gælder nu vel egentlig al Videnskabe­ lighed; men ved Studiet af de nationale Fortidsminder er der dog det særegne, at Afstanden mellem Forsker og Folk er ganske kort: de mødes i Museet. Her fremstiller Videnskabsmanden sit Fund synligt og for- staaeligt for enhver, og her kan alle gøre sig bekendt med det. Saaledes kommer det, at der bestandig har været et nært og fortroligt Forhold mellem Publikum og Museumsstudiet; de kan slet ikke undvære hin­ anden. Og naar de Videnskaber, der ved lange Veje er skilt fra Folket, og som derfor maa vænne sig til en tilbagetrukken, fornem Tilværelse, ikke sjælden lader haant om Museumsstudiet, fordi det har et saa folkeligt Præg, da er det vel i Grunden, fordi de med Sorg maa misunde den store Lykke, som Museet har, at være i umiddelbar Berøring med Befolkningen. Hvad der nu er bragt frem ved disse Studier gennem hundrede Aar, er det næsten vanskeligt at forestille sig, fordi det hurtig og helt er gaaet over i den almindelige Bevidsthed. Det bemærkes straks i Museet; der skrives og tales om det. Snart kommer det frem i mindre Skrifter og B lade; det mere betyde