NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

15. Museumsbygningen og Frem tiden. 147 ninger ligger frit paa aaben Plads. Prinsens Palæ er sammenbygget langs liele den ene Side med private Smaahuse. En Tagbrand i en af Bagbygningerne kan blive skæbnesvanger for Museet. De ældre i vor Tid har ikke glemt, hvor dybt Slaget rammede, da Budskabet lød, at Frederiksborg Slot stod i Flamme. Siden da er Rædselen for, hvad der kunde times Prinsens Palæ, ikke vegen fra Mu­ seets Kreds, og højere steg den, da Flammehavet fra Kiistiansborg Slot kastede sit Skin paa Genbo-Bygnin­ gen. Hvad er der af Museets Mænd ikke blevet talt og skrevet og arbejdet, for at der skulde skaffes sikrere Forhold ! Worsaae, den berømte og indflydelsesrige Fører, og med ham de øvrige, forsøgte ad hver en Vej, troede saa sikkert, at nu vilde det lykkes, haabede fra Aar til Aar. Det var dem en Livssag; men de tog den med i Graven. Der gik ti og tyve og fyrretyve Aar, og alt blev ved det gamle. Saa kom der ved Nationalmuseets Oprettelse i 1892 en yngre Slægt frem, der med det meget gode ogsaa tog de fejlslagne Forliaabninger i Arv. De havde set, at Venner var der nok af, Hengivenhed nok, Offere nok , men kun naar det gjaldt Samlingerne selv ikke, naar det drejede sig om Bygningen. Saa tog man fat paa en ny Led. Man vilde saa at sige bygge op inden fra, fremtvinge den nye Byg­ ning ved at rejse Samlingerne saa højt, at Samtiden fik Øje for, at her maatte og skulde der gøres noget ogsaa for Bygningen. Alle de indre Opgaver blev taget op, som hidtil var blevet liggende, fordi man bestandig haabede paa Nybygningen. Alt blev trukket irem og opstillet. Videnskabelig og museumsmæssig blev Samlingerne løftet saa højt, at der ikke kan naas videre under de nuværende Forhold. Men hvad sker: 10 *