NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

146 Nationalmuseet. Spærværket. Som Helhed et Bygningsindre, om hvilket den kgl. Bygningsinspektør i en nylig afgiven Be­ tænkning har maattet erklære, at en Istandsættelse ei paatrængende nødvendig. Er dette virkelig muligt? Huses saaledes Nationens bedste Eje og dyreste Skat? Har man da i Danmark ingen Forestilling om, at der i et Museum skal være Plads og Lys, og at Rummene skal være gode og værdige? Jo, gaa ud i Kunstmuseet og se, at der er ind­ rettet store, lyse og festlige Rum i lang Række for Gengivelser af udenlandsk Skulptur. Det ei Gibs og Afstøbninger, som i faa Aar er indkøbt i Udlandet, og som man kan faa lige saa meget af, man vil, og for smaa Beløb. Til en Bygning herfor var der Raad; men til vor egen, hundredaarige, uskatterlige Sam­ ling var der intet tilovers. Gaa til det nye Glyptotek og se dets Pragtsale med det blanke og brogede Marmor i Søjler og paa Gulv, med Palmehave og Kuppel, med ædelt Træværk og skinnende Metal. Fremmede Arbejdei , som i de senere Aar bragtes til Landet ved en Privatmands sjældne Kunstbegejstring og store Midler, blev opstillet her, og Nationen ofrede meget beredvillig sin Million til et Pragthus, hvis store Omfang ikke er beregnet efter dets nuværende Indhold. Men til voi egen nationale Sam ling, der, hvilken Maalestok man end anlægger — Pengenes, eller Alderens, ellei den ind ie Betydnings — maa findes langt at overgaa den frem­ mede, og som ikke vilde kunne tilvejebringes, hvilke Summer der end lagdes paa Bordet — til National­ museet var der intet. Der blev ikke engang givet Sikkerhed mod Brandfare udenfra. De to nye, stolte Museumsbyg