NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

1. Nationalmuseets Betydning for alle. 9 har efterladt. Kun drages Øjet af de lange og spidse Riddersværd, som dengang beherskede Samfundet. Længere fremme, i den s e n e r e M id d e l a l d e r , d. 14. og 15. Aarhundrede, viser den kathoiske Kirke­ magt sig i al sin Pragt. Forgyldning og stærke Farver, hvor man ser hen. Hele den Helgenvrimmel, alle de brogede Billeder, som dengang fra Altere og Kirke­ vægge beherskede Sindene. Kostbare Bispeskrud og gyldent Alterudstyr, som engang viste sig gennem Dampen fra de Røgelsekar, der nu er kommet til Ro i Museets Skabe. For de glimrende Minder om Pavevælden staar alt det øvrige fra denne Tid langt tilbage. Saa atter et stort Omslag ved Reformationen. Fra det 16. Aarhundrede af er det Kongerne og Rigets Adel, som har fyldt Museets Sale. En pragtsyg Fyrstetid, det rige Kunstarbejdes Tid ser man for sig i de udskaarne og indlagte Møbler, i al den Herlig­ hed af gyldent Metal og slebne Stene, der tjente som Udstyr paa Gaarde og Slotte. Ogsaa den rige Borger træder nu frem; en god Del af de mange Sølvbægre og Skeer stammer fra hans Hjem. Men alt dette er os ikke længere fremmed. Et og andet tilsvarende er gaaet i Arv og har været brugt indtil vor Tid; det ses endnu i god Stand i Kirkerne, og Jernkakkelovnen, som dengang kom i Brug, er endnu vor Husven. To-tre hundrede Aar ligger disse Sager bag os; men mangen en Forbindelse er endnu ikke bristet. Vi standser ved disse Forhold og Tider, der ligger os nær, og mindes da den lange Vej, vi har tilbage­ lagt fra den ældste Stenalder gennem mange vekslende Tider. Saare nemt, blot ved at flytte Benene og aabne Øjnene, har vi gennemløbet vort Lands historiske Udvikling. Vi har set Minderne fra de svundne Tider