NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

10

Nationalmuseet. og, saavidt de rækker, har de vist os Folkets Kultur. Med dette oprindelig indførte Ord, som i det følgende ofte maa bruges, idet det ikke kan erstattes af noget dansk Udtryk, betegner man: Indbegrebet af alt, hvad Tiden ved og kan, dens hele Eje af Erfaringer og Er­ kendelser, af Kunster og Færdigheder. Kulturen er Summen af alt det gennem Tiderne indvundne af Udvikling og Fremskridt. Det var kun Hovedpunkterne i denne Kulturens Historie, som foran nævntes; men om alle særlige Forhold kan der i Museet hentes lignende Oplysnin­ ger. Naar der da til en Begyndelse spurgtes om, hvad Museet duer til, saa har vi nu selv, ved at gennem- gaa det, udfundet Svaret: til at alle og enhver kan lære vort Folkelivs hele Udvikling gennem Tiderne at kende paa den lettest mulige Maade. Thi der er det særegne ved et Museum, at alle uden Vanskelighed kan benytte det, unge og gamle, læge og lærde, hvor de saa hører hen i Livet. Man behøver nemlig blot at kunne se. Dette hænger sammen med Museets inderste Væsen, som det før blev sagt: Museet er til for at ses. For de fleste Mennesker er dette en meget nemmere Maade at lære paa end ved at læse eller høre. Dog er der i saa Henseende nogen Forskel. At opfatte gennem Øjet er en Gave, der ikke i samme Grad er alle tildelt, saa lidt som det at opfatte gennem Øret. Ikke alle er musikalske, og heller ikke enhver forstaar at bruge sine Øjne i et Museum; men man kan vænne sig til det. Sædvanlig falder det dog let for praktiske og aandelig sunde Folk , der af Livet har lært at have Øjnene med sig. De er sædvanlig gode Museums­ besøgere. Just for det store, brede Lag, for den tal