NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

11. Nationalmuseets Dannelse gennemført

10 7

samling« kunde udgaa a f Kunstmuseet, da dette i samme Aar blev ophævet. Dets Indhold var altsaa gaaet over til tre kulturhistoriske Samlinger, der var ordnet efter samme Plan. Imidlertid var der foregaaet noget, som var a f største Betydning. Straks efter Indførelsen a f den frie Forfatning tog Rigsdagen sig a f de offentlige Sam lin­ ger. Det besluttedes i 1849 ligefrem, at det gamle Prinsens Palæ skulde være »Opbevaringssted for Statens Sam linger og Museer«. Ikke blot fik de hid­ til nærmest hjemløse Samlinger saaledes endelig deres eget Hus, men de forenedes under samme Tag, hvor­ ved den senere Sammensmeltning i »Nationalmuseet« forberedtes. En lykkelig Tanke var det ogsaa at vælge den smukke, gamle Bygning, der passede saa godt for de historiske Samlinger. Hvad vor første Rigsdag vedtog til Held for Samlingerne, er der al Grund til at fastholde for Fremtiden. De kom saa dragende, først den etnografiske Sam ling og den senere Antiksamling i 1850, den danske Samling 1854 og endelig 1867 Møntsamlingen, der tid­ ligere havde været paa Rosenborg Slot, som det neden­ for skal omtales (S. 138). Alle Statens Samlinger af arkæologisk, historisk og etnografisk Art var saaledes opstillet ved Siden a f hverandre i samme Bygning. Det beslægtede havde fundet sammen, og der var dannet en stor Helhed, som Worsaae udtalte det i 1884, hvori den danske Samling var Midtpunktet, de andre sideordnede Led, dels til sammenlignende, dels til særligt Studium. Historikeren A. D. Jørgensen skrev i 1883, »at disse Samlinger danner en stor Helhed, som med Rette vilde kunne fortjene Navn a f National­ museum«. Dette Navn fik de i 1892, idet de ved kgl. Re