NationalmuseetHundedeAarEfterGrundlæggelsen

106 Nationalmuseet. museets Sam linger er videnskabelige og ikke kunstne­ riske. Men vidste man ikke den Gang, hvad Kunst­ museet skulde være, saa fandt Thomsen snart paa det: det skulde slet ikke være noget Kunstmuseum — ja , det skulde ikke engang være noget eget Museum. Derimod skulde Kunstkammer-Sagerne dels forenes med den unge Oldsagsamling, dels skulde de blive til nye kulturhistoriske Sam linger a f samme Art som vor danske Sam ling og sammenknyttes med den. Mod dette Maal arbejdedes der fremad; men det tog Tid. Først i 1844 forenedes de sidste danske Sager fra det gamle Kunstkammer med Oldsagsamlingen, hvor­ ved den uheldige Splittelse paa to Steder ophørte. Vigtigere var dog Oprettelsen a f de nye Samlinger. For den, der havde til Opgave at danne et kultur­ historisk Museum for vort eget Land, maatte det ligge nær at forme et lignende Museum for Folkene i de andre Verdensdele; deres Kultur skulde fremstilles i en særskilt Sam ling ligesom vor egen. Tanken herom var allerede fremsat a f Franskmanden Jom a rd ; men Thomsen virkeliggjorde den og skabte den første store »etnografiske« Samling. Navnet er laant fra Frank rig og dannet a f græske Ord; paa Dansk maatte man sige: Samlingen for de fremmede Folkeslag uden for Europa. Saa dannedes lidt efter lidt en anden kultur­ historisk Sam ling: fra Oldtidsfolkene i Syden og i Østerlandene. A f herhen hørende Sager havde der kun været lidt i Kunstkammeret; men meget kom efterhaanden, saaledes navnlig Kong Kristian d. V III’s betydelige Privatsam ling. Først i 1866 var der dog tilvejebragt saa meget, at det som en egen »Antik