NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

M A R T H A S T E I N T H A L

5 $

dens Selvstændighed tiltalte hendes praktiske, dygtige og retsindige K a­ rakter. Hun gik derfor aktivt ind i Arbejdet efter at have ophørt med sin Skolevirksomhed. Hun blev Foreningens Kasserer og Æresmedlem af Kø­ benhavnskredsen; men hendes ejendommeligste Indsats blev Oprettelsen af »Dansk Kvindesamfunds« saakaldte »Husmødreforening«. Det, hun vilde, var at sørge for, at ganske unge Piger, helst lige efter Konfirmatio­ nen blev anbragt i gode Hjem paa Landet, hvor de, medens de blev be­ varet for Hovedstadens Fristelser, blev oplært i huslig Gerning. Hendes Arbejde bestod dels i at faa fat i de unge Piger, dels a t finde gode pas­ sende Hjem til dem. Naar Valget var truffet, holdtes der to Gange om Aaret Udsendelsesmøder, hvor hver af de unge Piger, der blev udsendt, fik 2 Stykker Linned, en Pakke med Stoppegarn og en Salmebog. Siden fulgte hun hver enkelt ung Pige ved at korrespondere dels med hende selv, dels med hendes Husmoder. Det skete ogsaa, at hun i vanskelige Tilfælde selv tog ud og undersøgte Forholdene, undertiden udsat for at køre lange, kolde Ture paa aaben Vogn. Det var en helt stor Virksom­ hed, hvori hun til henimod sit 8ode Aar lagde al sin Energi, sin Kærlig­ hed og sit Mod til at trodse de uundgaaelige Skuffelser. Sammen med Fru Monrad, f. Garde og den bekendte Elna Jacobson oprettede hun desuden et Kontor for frivillig Hushjælp, og endelig blev hun Medlem af Tyendekommissionen og rejste sammen med flere Mænd, hvoriblandt P. Sabroe, ud for at se paa Pige- og Karlekamre. I naturlig Fortsættelse af sit Arbejde med Kommunelærerinder blev hun ogsaa Medlem af Skolekommissionen ved Haderslevgades Skole, og medens denne Stilling ellers ikke lægger særlig Beslag paa sine Indehavere, tog hun den ivrigt op og var velkendt af Lærere og Elever, der saa paa hende som en vær­ dig Bedstemoder, der havde bevaret en rørende Kærlighed til Skole­ gerningen. Da hun nærmede sig Slutningen af 8oerne, blev hun saa svag, at hun maatte opgive alt Arbejde. Efter et Fald, hvor hun brækkede Hoften, blev hun endog meget svag. Hun oplevede dog til sin Glæde sin 90 Aars Fødselsdag, hvor alt var lagt til Rette med sædvanlig Omhu og Akku­ ratesse. Nogle Maaneder derefter, d. 2. September 1923 kom Døden efter et kortere Sygeleje som en Befrielse og som en Afslutning paa et langt og et ganske ualmindelig virksomt Liv. Et Liv, som havde udfoldet sig fra den klassiske Tid i Sorø gennem den grundtvigske Skoleperiode til den moderne sociale Bevægelse, og hvis Grundtone kunde udtrykkes