NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

E D V . L E H M A N N

4 0

til Skoleafslutning, til Seminarium, noget efter hendes Hjerte, andet ikke, — hun samlede dem alle om sig som Hønen sine Kyllinger for at værne dem mod Høg og Glente. »Skal det være, saa lad det være hos mig.« Hun følte ikke Kraften i sig til at omstøbe disse nye Formationer og skabe dem i Kvindens Billede — her laa hendes Evners Grænse — men hun adlede dem alle, selv om det ikke blev af den gamle Adel fra »Guld­ aldertiden paa Gammelstrand«, som en af hendes gamle trofaste har kaldt det. I Danmarks Kultur — ej blot i dets Skole — staar hendes Livsværk som en Lysning i en Svaghedens og Nederlagets Tid. Hun skabte en Æt af Kvinder, som gik frem, hvor Mændene veg, og som har sat sit Mærke i Slægten, ja draget Slægter efter sig. Den Skole, Natalie Zahle skabte, hævede sig ikke blot højt over det bestaaende og løftede efterhaanden hele den danske Pigeskoles Niveau; men den var den eneste Skoletype i Landet, der virkeligt og helt var rejst paa pædagogisk Grund, og som tog Arven op fra Opdragelsestanker­ nes klassiske T id : Udviklingen fra Rousseau til Pestalozzi. En Skole der, frigjort fra tilfældige Myndigheder og Sædvaner, kunde tage sit eget Ud ­ gangspunkt og sætte sit eget Maal; for hvem det forædlede og dygtig- gjorte Menneske — hverken mindre eller mere — var Opgaven. Den tog dertil den pædagogiske Tekniks bedste Midler i Brug, søgte stadig at for­ bedre disse og skyede ikke at bane sig nye Veje. Men dens egentlige Liv var anlagt som et Kredsløb fra Hjerte til Hjerte, fra Personlighed til Per­ sonlighed. Omgivet af et Undervisningsvæsen, der i hele sin Bygning var tradi­ tionelt og bundet til ydre Formaal, blev dette Skoleværk enestaaende, som en frugtbar Oase. Og dets Betydning peger ud over sig selv. Det betegner et Højdepunkt, som en følgende Tids Bestræbelser for at gen­ rejse en virkelig Kvindeskole uvægerligt maa have i Sigte. Paa sine gamle Dage hk hun Brev fra Thor Lange ovre i Rusland, den danske Filolog, den russiske Pædagog, Digteren, Patrioten. Han skriver deri (December 1911): »Jeg har jo fulgt Deres usædvanlig rige Virksomhed; jeg forstaar mig jo lidt paa den højere Skolegerning og har rundt om i fremmed Land set og læst adskilligt paa dette Omraade. Men hverken Grundlægger-