NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

N A T A L I E Z A H L E 3 9 Alle disse Ønsker og Udtalelser er prægede af en tiltalende Idealisme og Optimisme, saaledes som det maa findes ved enhver stor Sags Begyn­ delse, og saaledes som den kan findes, hvor Idéerne endnu væsentligt lever i den dannede Overklasse uden at være iværksat under det økono­ miske Pres, som melder sig i Mellem- og i Underklassen. I selve Kvindesagskampen holdt Frøken Zahle sig i Baggrunden, ja, med al sin Sympati for dens Bestræbelser, deltog hun egentlig ikke i den. Hendes Sag var at uddanne det Materiale, der skulde tage det nye Ar­ bejde op og træde ind i det nye Samfundsliv. Og hun gjorde dette til Velsignelse for Sagen, ja for hele Landet. Vi fik ikke Kvmdefnhed, før vi havde Kvinder, som kunde bære den. Men havde hun staaet noget længere ude i Fronten, vilde det næppe være undgaaet hende, at Er­ hvervstanken allerede i hendes Tid hævede sit Hovede højere, end hun havde ønsket, ja, blev til »Hovedtanke og Hovedopgave«. Hun vilde have bemærket, at Arbejdslivet og dets økonomiske Udbytte nødvendigvis maatte trænge sig i Forgrunden ogsaa ved selve Uddannelsen, naar saa mange Kræfter og Penge sættes ind paa denne. Hun vilde have set, at »Utingen«, at Arbejdsstillingen forenes med Ægteskab, ja , at Ægteskaber dannes paa det fælles Arbejdes Grund, snarere er Regel end Undtagelse, og hun vilde nu opleve, hvad hendes gamle Øjne blev forskaanede for at se, hvorledes »Mennesket forsvinder i Arbejdersken«. Hendes Kvindesagsgerning var som en bred og stille Flod, der glider mellem solrige Enge og frugtbare Marker; som vander og nærer dem og selv modtager sin Rigdom derfra, — men som gyder sine Gaver ud i en Strøm, der har anden Retning og anden Fart, som skyller heftigt frem mod Turbiner og Dynamoer for at omsætte sin Kraft i Arbejde og For­ tjeneste. Dog staar hendes Skoleborg endnu som et Værn mod disse Konse­ kvenser. Den byggedes ikke for intet op over den klassiske Form, Natalie Zahle paa egen Haand og med praktisk Genialitet havde givet den dan­ ske Pigeskole. Hun følte Tidens Nødvendighed om sig og gav efter for dens Krav, — »modstræbende«, som det bestandigt staar om disse hendes Skridt, »nølende«, som da Briseis førtes bort fra Achilles. Der kom Præliminær­ eksamen, der kom Artium; der kom stedse skærpede Eksamensfordringer,