NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

NATALIE ZAHLE 31 stemt afviser en fordringsfuld Radikalismes ubillige Kritik som en flag­ rende Grundtvigianismes upraktikable Idéer. Paa to Punkter kan det dog siges, at hun umiddelbart søgte at virke­ liggøre Grundtvigske Skoletanker. Det ene var ved Oprettelsen af de saakaldte »danske Klasser«, en Skoleafdeling, baseret paa Modersmaal og Historie, og af fremmede Sprog udelukkende — og først mod Slut­ ningen — Fransk. Forslaget herom fremsattes i Programmet 1867 , og det realiseredes i en kort Aarrække, indtil 1876 . Det var altsaa en Undervis­ ning i fuld romantisk Stil, men tillige et Forsøg paa at aflaste Skolebar­ nets Byrde ved saa meget som muligt at se bort fra de fremmede Sprog og af disse da kun beholde et »Forstanden skærpende Sprog«, — under den daværende Tids Forhold naturligvis hellere Fransk end Tysk. Overfor Fremmedsprogenes Plads i Pigeskolen havde Frøken Zahle altid holdt stærkt igen — man betænke, hvordan de ved hendes Begyn­ dertid oversvømmede Institutterne uden i mindste Maade at frugtbargøre Undervisningen. Allerede i sin første Skoleplan (fra Institutbestyrerinde­ eksamen) udtaler hun, at »det var at ønske, at den Tid ikke var fjern, da en kvindelig Dannelsesanstalt mindre bedømtes efter dens Elevers Færdighed i fremmede Sprog end efter den Kundskab, de have til Mo- dersmaalet.« Men i Programmet 1863 tager hun Bladet fra Munden og underkaster den i Pigeskolerne herskende Sprogundervisning den skar­ pest mulige Kritik.« Der er kun faa Lande, hvis kvindelige Barndom i den Grad lider under Trykket af fremmede Sprogs Tilegnelse, som vort, og hvor man indgiver Børnene disse i en saa tidlig Alder, at al Sprogfølelse staar Fare for at forkvakles. Thi maa man dog ikke kalde det et saare, saare ringe Udbytte af al den Tid og alt det Plageri, der i 9 å 10 af Bar­ nets bedste Aar er anvendt herpaa, naar den unge Pige efter endt Ud­ dannelse, i det mindste fra Skolens Haand, ej alene ikke er kommet til det saa ivrigt attraaede Maal: at tale de fremmede Sprog, men endog i Almindelighed maa siges at være uden synderlig Interesse for Sproget eller dets Litteratur, som hun langt hellere for Nemheds Skyld læser i mer eller mindre daarlige Oversættelser.« Det ligger derfor nær at »ønske disse Timer af i det mindste tvivlsom Betydning ombyttede med saa- danne, der ved Meddelelsen af noget historisk eller poetisk have Værdi i sig selv og ere i Stand til at tiltrække Børnene ved et Indhold , der ikke er forbi med Timerne, men virkelig afgiver Næring for Aand og Hjerte.« Hun mener, at det lønner sig bedre at lære Sprogene i en senere Alder: