NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

EDV. LEHMANN

2 2

Først og fremmest var Frøken Zahles Ordenssans hendes egen Kraft­ regulator. Den har tidligt organiseret hendes Nerver og givet hende det Flerredømme over sig selv, som ikke blot kan vindes ved en sund Natur og lykkelige Anlæg. Hun var en gennemtrænet Arbejdskraft; derfor gik det ogsaa uden Anstrengelse og Ængstelse. Efter fuldendt Skolegerning kunde hun arbejde i sit Bibliotek til ud paa Natten, endnu i de senere Aar, og dog være lige frisk næste Morgen. Hun krævede denne Orden hos andre og lagde den til Grund for alle sine Institutter. Skoleordenen skulde gaa som velsmurt Maskine, uden Skuren eller Stampen. Den hk Selvfølgelighedens Præg; Institutionen selv var disciplineret, — den ene­ ste, sande Maade at opretholde en Disciplin. Men hun nøjedes ikke med Disciplin hos Børnene. Hun satte Pris paa — ikke blot nødvendig Renlighed hos dem, men ogsaa paa en vis Net­ hed i Optræden og Manerer, som altid er klædelig for Pigebørn. Mine Søstre har fortalt mig, at hun ofte gik rundt og talte med Eleverne i Fri­ kvarteret, medens de spiste deres Skolemad, for at agte paa, om de kunde spise og tale paa een Gang paa sømmelig Maade; eller hun lod dem lugte til Blomster, hun havde faaet i Haanden, for at se, om de ogsaa gjorde dette tækkeligt. Hendes eget nydelige og naturlige Væsen var da ogsaa det bedste Forbillede, de bestandigt kunde have for Øje, i ydre, som i større Ting. Men bag alt, hvad der hed Orden og Disciplin, stod hun dog selv som det, hun ønskede at være: en aandelig Moder for Børnene. Alle­ rede i det første Udkast til en Skoleordning, som hun gjorde ved sin Institutbestyrerindeeksamen, har hun tegnet dette sit Ideal. Thi just som hun her har fremhævet den punktligste Akkuratesse som en uafvise­ lig Betingelse for Skolelivet, tilføjer hun: »Men denne Orden maa ikke blive Barnet en gruelig Tvang, idet det bevogtes af en kold, uforsonlig Strenghed, — nej Kærligheden maa lette, maa ligesom bære Barnets Arbejde; en vis, glad Munterhed maa gennemstrømme det hele. Men for at udføre dette behøves der en Personlighed, der forener en rolig Sikkerhed med et klart Overblik; der forstaar, naar hun skal aftørre Barnets Taarer med lægende Ømhed; naar hun skal afvise dem som utidige og uberettigede.« »Til hende,« siger hun sammesteds, »skal Barnet ty med sin Sorg, sin Smerte, sin Klage, sine Spørgsmaal, sine egne smaa Betragtninger, og hun maa vide at modtage det med den Varme, der trøster Barnesjælen saa usigeligt, berigtige dets fejlagtige An