NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

SPOR AF GRUNDTVIGSKE TANKER I DEN HØJERE ALMENSKOLES UNDERVISNING Af KAREN BAGGE

D en, som i vore Dage staar midt i Arbejdet i N. Zahles Skole, maa undertiden mindes A. D. Jørgensens Ord: at de, som har været med ved en Sags Begyndelse, gerne, ja , hellere dvæler ved Erindringen om de første vanskelige Aar end ved de senere, da Arbejdet har vokset sig stærkt og gaar sin rolige Gang i et bredt Leje. Naar Natalie Zahles gamle Medarbejdere fortalte om Skolens første Aartier, fik man stærke Indtryk af, at trods alle Vanskeligheder og trods al Forskel i Lærer­ personlighederne var Begejstringen stor, og et vist Lællesskab knyttede de trofaste til hinanden. Det var mere end godt Kammeratskab, mere end Glæde over i Llok at bære en ny Sag frem; det var den Aand, der fra Stifterinden gennemsyrede Skolen, og i den var et stærkt Element af det grundtvigske, som det mærkedes i 50-, 60- og 70-ernes Danmark. Nu kan man i denne Sag tage mange Eorbehold; man kan paapege, at Frøken Zahle, skønt hun var ivrig Vartovgænger, maaske mere fulgte Grundtvig i hans nationale og pædagogiske end i hans kirkelige An­ skuelser ; man kan ogsaa nævne, at hun paa visse Punkter tog Afstand fra grundtvigske Skoletanker under den Form, de fik i Friskolen, og at flere af hendes Medarbejdere fra deres Barndom og Ungdom stod det grundt­ vigske nærmere end hun selv. Tilbage bliver dog saa meget, at Skolen med Rette af Lærere og Elever, af Venner i Danmark og det øvrige Skandinavien ansaas for en grundtvigsk præget Skole. Det ligger da nær at spørge, om man endnu mærker Pust heraf inden for de gamle Mure, eller om hvert Spor er udslettet i N. Zahles højere Almenskole med nye Tiders nye Krav. For en foreløbig Betragtning maa Svaret nærmest blive negativt, og det er let at nævne Grundene. En grundtvigsk præget Skole forudsætter