NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

MIN FYSIKUNDERVISNING PAA SEMINARIET Af A. W. MARKE

M edens det for Drenge er den naturligste Sag af Verden at rive deres Legetøj i Stykker for at se, hvad der er indeni, saa er Forholdet et ganske andet ved Piger. Ikke blot har de ikke saa meget mekanisk Lege­ tøj ; men hvis de endelig har en Dukke, som kan skrige, naar man trykker den paa Maven, saa betragter Pigebørn den som et næsten-menneskeligt Væsen, og det kunde aldrig nogensinde falde Ejerinden ind at obducere Dukken for at undersøge Skrigemekanikken. Denne Mangel paa »mekanisk Sans« synes jeg mærkes i ikke ringe Grad ved Undervisningen i Fysik. Elevernes Evne til at se de fysiske Apparater rumligt for sig og til at forstaa selve Mekanikken i dem er paa Forhaand ofte ret lille, og deres Interesse for Sagen er gennemgaaende heller ikke stor: det er dem oftest nok at vide, at en Telefon kan virke, men hvordan den bærer sig ad med at virke, det synes de ikke kommer dem ved. Ligeledes er Elevernes Evne til at finde praktiske Eksempler paa og Anvendelser af de fysiske Love ofte meget begrænset. Dertil kommer endnu et Forhold. Eleverne paa N. Zahles Seminarium er altid meget flittige og lærer deres Lektier meget grundigt og omhygge­ ligt — sandsynligvis ikke saa lidt bedre end mandlige Elever gør det. Dette er utvivlsomt en stor Fordel, og dog har Forholdet netop i Fysik en meget væsentlig Skavank: Eleverne tror til at begynde med, at hele Sagen er gjort med at lære Lektien udenad fra først til sidst, uvæsentlige Taleksempler saavel som de mest fundamentale Læresætninger. Det kan derfor virke ganske som en Bombe paa Eleverne, at de efter deres egen Mening kan — og paa en Maade jo ogsaa virkelig kan — deres Lektie eksemplarisk, og saa alligevel kører fuldkommen fast, naar jeg begynder at spørge hvorfor og hvordan. Det er dem ganske ufatteligt, og de mere følsomme af dem er ofte Graaden nær. \